Basketball

Oversigt - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT

Dallas Mavericks og Kristaps Porzingis kigger forbi TV 2 SPORT, hele fire gange i denne uge. Pedro Pardo / Ritzau Scanpix

Du kan komme tættere på flere af NBAs absolut største stjerner i denne uge, hvor TV 2 SPORT disker op med otte direkte kampe.

Vi er trådt ind i anden halvdel af årets sidste måned, og mens den generelle juletravlhed kommer til at sætte sit præg på denne uge, så ruller verdens bedste basketballliga ufortrødent videre.

NBAs 30 mandskaber runder de 30 overståede grundspilskampe i denne uge, der byder på en række interessante opgør.

Torsdagens duel mellem Milwaukee Bucks og Los Angeles Lakers, er et opgør mellem de to ubestridte tophold i henholdsvis Eastern og Western Conference, mens fredagens kamp mellem Philadelphia 76ers og Dallas Mavericks, er et opgør mellem nummer to i øst og nummer tre i NBAs vestlige halvdel.

Profiler som Giannis Antetokounmpo, Kemba Walker, LeBron James og Joel Embiid kigger alle forbi TV 2 SPORT i denne uge, hvor du kan se otte direkte opgør - i weekenden venter to kampe med danske kommentatorer, hvor starttidspunkterne også er noget mere skånsomme for det europæiske basketballpublikum.

Herunder kan du se en oversigt over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT:

Mandag 02.00 (natten til tirsdag)

Milwaukee Bucks vs. Dallas Mavericks

Tirsdag 02.00 (natten til onsdag)

New Orleans Pelicans vs. Brooklyn Nets

Onsdag 03.30 (natten til torsdag)

Dallas Mavericks vs. Boston Celtics

Torsdag 02.00 (natten til fredag)

Milwaukee Bucks vs. Los Angeles Lakers

Fredag 02.00 (natten til lørdag)

Philadelphia 76ers vs. Dallas Mavericks

Lørdag 23.00

Charlotte Hornets vs. Utah Jazz [med danske kommentatorer]

Søndag 21.30

Toronto Raptors vs. Dallas Mavericks [med danske kommentatorer]

Søndag 01.00 (natten til mandag)

Oklahoma City Thunder vs. Los Angeles Clippers