Basketball

Oversigt - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT X

NBAs topscorer, James Harden, kigger forbi TV 2 SPORT X her på lørdag. Troy Taormina / Ritzau Scanpix

12 forskellige NBA-hold kigger forbi TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY i denne uge, hvor du kan se otte direkte kampe fra verdens bedste basketballliga.

Selvom vi er krydset over i den, kalendermæssige, sidste halvdel af NBA-sæsonen 2019-20, så er vi endnu ikke halvvejs i sæsonen - NBAs 30 mandskaber nærmer sig stødt og roligt de 40 overståede grundspilskampe, og selvom meget står klart lige nu, så er der stadig meget der kan ændre sig, meget at holde øje med og meget at spille om i de næste tre måneder.

Allerede i denne uge kan du blive lidt klogere på 12 af ligaens 30 mandskaber, når TV 2 SPORT leverer otte direkte NBA-kampe.

Du kan se de forsvarende mestre fra Toronto Raptors, 'Most Valuable Player'-kandidater fra Dallas, Los Angeles og Houston, ligaens topscorer, flere af NBAs bedste forsvarssspillere i kamp, samt få muligheden for at overvære lidt obskur historie, når Russell Westbrook her på torsdag skal forsøge at levere en triple-double mod sit tidligere hold, og dermed blive den blot anden spiller i historien, til at levere den imponerende statistiske præstation mod samtlige 30 NBA-hold.

I weekenden sidder Thomas Bilde og Peter Wang klar bag mikrofonerne, hvor de to skal kommentere tre direkte opgør med noget mere taknemmelige starttidspunkter - se med på lørdag fra klokken 23.00 og søndag fra klokken 21.30, når profiler som James Harden, Karl-Anthony Towns, Bradley Beal og Rudy Gobert står klar til at underholde.

Vi lover at der kommer højdepunkter, overraskelser og lækkerier - herunder kan du se en oversigt over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT X:

Mandag 01.30 (natten til tirsdag)

Atlanta Hawks vs. Denver Nuggets

Tirsdag 01.00 (natten til onsdag)

Toronto Raptors vs. Portland Trail Blazers

Onsdag 01.30 (natten til torsdag)

Dallas Mavericks vs. Denver Nuggets [TV 2 PLAY]

Torsdag 03.30 (natten til fredag)

Oklahoma City Thunder vs. Houston Rockets [TV 2 PLAY]

Fredag 02.30 (natten til lørdag)

Dallas Mavericks vs. Los Angeles Lakers [TV 2 PLAY]

Lørdag 23.00

Houston Rockets vs. Minnesota Timberwolves [med danske kommentatorer]

Søndag 21.30

Washington Wizards vs. Utah Jazz [TV 2 SPORT - med danske kommentatorer]

Søndag 00.00 (natten til mandag)

Toronto Raptors vs. San Antonio Spurs [med danske kommentatorer]