Basketball

Store stjerner i sorg - sådan reagerer de på Kobe Bryants død

Den tidligere Los Angeles Lakers-spiller Kobe Bryant døde blot 41 år gammel, da han blev dræbt i et helikopterstyrt.

De lokale myndigheder i byen Calabasas, der ligger i Los Angeles, kunne søndag middag lokaltid bekræfte, at Kobe Bryant og otte andre døde i et helikopterstyrt. Ifølge officielle kilder var også Kobe Bryants datter Gianna Maria Onoro iblandt de omkomne.

Nyheden har selvsagt chokeret hele basketballverdenen, ligesom andre store sportsstjerner også har reageret.

Herunder har vi samlet en række reaktioner, efter Kobe Bryant søndag blev bekræftet død.

Store nuværende og tidligere NBA-stjerner

Michael Jordan, NBA-legende

- Jeg er i chok over de tragiske nyheder om Kobes og Giannas død. Ord kan ikke beskrive den smerte, jeg føler. Jeg elskede Kobe, han var som en lillebror for mig. Vi plejede at tale sammen ofte, og jeg vil savne de samtaler meget. Han var en benhård spiller, en af de bedste, og et kreativt talent.

Paul Pierce, NBA-legende

- Det er uvirkeligt lige nu, skriver den tidligere Boston Celtics-spiller, der i slutningen af 00'erne var en af Kobe Bryants største rivaler.

Joel Embiid, Philadelphia 76ers

- Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Jeg begyndte at spille basketball på grund af Kobe efter at have set hans finaler i 2010. Jeg havde aldrig set basketball før dem, og de finaler var et vendepunkt i mit liv. Jeg ville være som Kobe. Jeg er så mega trist i dag. Hvil i fred, legende.

Dwayne Wade, NBA-legende

- Neeej, gud. Please, nej!, skriver Wade, der i mange år nåede at stå over for Kobe Bryant på banen.

Shaquille O'Neal, NBA-legende

- Der er ingen ord, der kan beskrive den smerte, jeg går igennem med denne tragedie, hvor jeg har mistet 'Gigi' (Kobe Bryants datter, der ifølge medier var med i helikopteren, red.) og min "bror" Kobe Bryant. Jeg elsker jer, og I vil blive savnet. Jeg kondolerer til hele Bryant-familien og familierne til de passagerer andre om bord (på helikopteren, red.). Jeg har det dårligt lige nu.

Andre Drummond, Detroit Pistons

- Hvil i fred, Kobe Bryant. Det føles ikke rigtigt. Mine tanker går ud til hans familie og elskede.

Ja Morant, Memphis Grizzlies

- Du er med mig i aften, min ven, skriver Morant, der senere møder Phoenix Suns i NBA.

Draymond Green, Golden State Warriors

Kevin Love, Cleveland Cavaliers

- Please, nej. Please, gud, nej. Det kan ikke være sandt, skriver Kevin Love.

Damian Lillard, Portland Trail Blazers

- Wow.

Dennis Rodman, NBA-legende

- Knust over at høre nyheden omkring min ven Kobe Bryants dødsfald. Min tanker går ud til hans kone, Vanessa, og hans børn samt Lakers-familien.

Rudy Gobert, Utah Jazz

- Det kan ikke være rigtigt.

Vince Carter, Atlanta Hawks

- Hvil i fred, legende.

Store stjerner uden for NBA

Tiger Woods, golf

- Det er et chok for alle. Uforståeligt sørgeligt. En af de mest triste dage. Han brændte varmt (for basketball, red.). Han havde en trang til at vinde. Han bragte den til hver eneste kamp i begge ender af banen. Ikke mange andre spillere kan siges at have gjort det igennem NBA's historie.

Usain Bolt, atletik

- Jeg kan stadig ikke forstå det.

Neymar Jr., fodbold

- En trist dag for os i sport, for os fans og i særdeleshed for Kobes familie og venner. En legende blev skabt med dine hænder. Tak for at have udbredt Kobe-sporten. Må gud trøste hjerterne i din familie og hos dine venner.

Lewis Hamilton, Formel 1

- Jeg er så ked af at høre, at vi har mistet en af vores største. Kobe Bryant var en af de største atleter, og han var så stor en inspiration for så mange - inklusiv mig selv.

Lionel Messi, fodbold

- Jeg har ingen ord. Al min kærlighed går til Kobes familie og venner. Det var en fornøjelse at møde dig, hvor vi havde gode tider sammen. Du var et geni som få andre.

Cristiano Ronaldo, fodbold

- Jeg er så ked af at høre de hjerteskærende nyheder om Kobe og hans datter Giannas død. Kobe var en ægte legende og inspiration for så mange. Jeg sender mine kondolencer til hans familie og venner samt familierne til alle, der mistede livet i ulykken. Legende.

Tom Brady, amerikansk fodbold

- Vi savner dig allerede, bror. RIP (hvil i fred, red.). Må gud være med dig og din familie.

Kobe Bryant

  1. 1996

    1. Kobe Bryant starter i LA Lakers

      Kobe Bryant opnåede legendestatus i LA Lakers. Han spillede i klubben fra 1996 til 2016.

  2. 1998

    1. Kobe Bryant kommer på NBA's All Star-hold

      Kobe Bryant formåede at komme på NBA's All Star-hold 18 gange.

  3. 2000

    1. Kobe Bryant vinder NBA-mesterskabet med Lakers

      Kobe Bryant vandt i 2000 NBA-mesterskabet.

      Sammen med resten af Lakers-mandskabet vandt Kobe Bryant NBA-mesterskabet fem gange.

  4. 2002

    1. Kobe Bryant bliver MVP på NBA's All Star-hold

      Kobe

      Kobe Bryant blev fire gange udvalgt som mest værdifulde spiller (MVP) på NBA's All Star-hold.

  5. 2006

    1. Kobe Bryant bliver topscorer i NBA-ligaen

      Kobe Bryant blev topscorer i NBA-ligaen to gange.

  6. 2007

    1. Kobe Bryant bliver MVP i grundspillet

      Kobe Bryant blev den mest værdifulde spiller (MVP) i grundspillet.

  7. 2008

    1. Kobe Bryant bliver MVP i finale-serien

      Kobe Bryant blev den mest værdifulde spiller (MVP) i finale-serien to gange.

  8. 2016

    1. Kobe Bryant stopper karrieren efter 20 sæsoner i NBA

      Kobe

      Kobe Bryant scorede 60 point i sin afskedskamp, hvilket førte Lakers til en sejr på 101-96 over Utah Jazz.