Basketball

Oversigt - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT X

Både Denver Nuggets og Portland Trail Blazers kigger forbi TV 2 SPORT i denne uge. Matthew Stockman / Ritzau Scanpix

I denne uge kan du se otte direkte NBA-kampe med 12 forskellige hold på TV 2s kanaler. Få overblikket over ugens NBA-kampe i artiklen herunder.

Grundspilsdelen af NBA-sæsonen 2019-20 er nu nået til et punkt, hvor ligaens 30 mandskaber hver især mangler at få afviklet 20 eller færre kampe.

Som marts måned skrider frem bliver vi klogere og klogere på hierarkierne i ligaens to conferences, hvor der i begge halvdele stadig er små huller mellem holdene på de otte slutspilsgivende pladser, og de syv nederste placeringer.

Meget kan dog stadig nå at ændre sig, og en enkelt uges resultater kan skabe helt nye match-ups til forårets slutspil.

(I TV 2 SPORTs NBA-podcast kan du holde dig opdateret med stillingen i NBA, samt de vigtigste historier og resultater på ugentlige basis).

I denne uge kan du blive klogere på 12 af NBAs 30 mandskaber, når TV 2 SPORT disker op med otte direkte kampe fra verdens bedste basketballliga. Store profiler som Nikola Jokic, Kawhi Leonard, Luka Doncic og Damian Lillard kigger forbi TV 2s kanaler i denne uge, hvor der i weekenden også er kampe på programmet med dansk kommentering.

Herunder kan du se en oversigt over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY:

Mandag 02.00 (natten til tirsdag)

Denver Nuggets vs. Milwaukee Bucks

Tirsdag 00.00 (natten til onsdag)

Indiana Pacers vs. Boston Celtics

Onsdag 01.00 (natten til torsdag)

Dallas Mavericks vs. Denver Nuggets

Torsdag 01.00 (natten til fredag)

Milwaukee Bucks vs. Boston Celtics

Fredag 03.30 (natten til lørdag)

Los Angeles Clippers vs. Brooklyn Nets

Lørdag 19.00

Dallas Mavericks vs. Phoenix Suns [TV 2 PLAY - med danske kommentatorer]

Søndag 20.30

Portland Trail Blazers vs. Houston Rockets [TV 2 SPORT - med danske kommentatorer]

Søndag 23.00

Washington Wizards vs. Oklahoma City Thunder [med danske kommentatorer]