Basketball

Kampen om Hollywood

Kawhi Leonard (til venstre) og LeBron James (til højre) er de største stjerner på henholdsvis Clippers og Lakers. Harry How / Ritzau Scanpix

To Los Angeles-klubber kæmper for NBA-dominans og en håbefuld plads i finalerne. Men hvem står stærkest? Få en gennemgang af storklubberne herunder.

Normalt, når begrebet Stjernernes By nævnes, stryges tankerne over på de hundredevis af kendte Hollywoodstjerner, der pryder det glansbillede, verden kender som Los Angeles.

Men selv de helt store navne som Hanks, DiCaprio, Nicholson og De Niro må klatre om på bagsædet, når Los Angeles Lakers tager gulvet i Staples Center. De dæmpede lys, der ved kampdage præger arenaen, kan spille optiske puds med øjet, så Lakers-spillerne opfattes som større end livet selv – en kategorisering, der måske ikke er helt ved siden af, når man overvejer, hvordan deres aktioner på banen kan få nogle af verdens største kendisser til at sidde med åben mund eller uventet rejse sig i rå, passioneret jubel.

Derfor er forventningerne ekstra store, når sæsonen starter op igen i Orlando, da Lakers inden sæsonafbruddet i marts lå som nummer ét i Western Conference med 49 sejre efter 63 kampe. Det legendariske stjernehold er nemlig i besiddelse af to af de største stjerner i denne generation: LeBron James og Anthony Davis.

Duoen, der blev samlet sidste sommer, da klubben hentede Davis fra New Orleans i en enorm byttehandel, har fungeret som et perfekt match. Den nu 35-årige, men på ingen måde aldrende, James fører ligaen i assists (10,6 per kamp) og Davis er en kandidat til prisen som årets bedste forsvarsspiller, mens han sideløbende har et scoringsgennemsnit på over 26 point per kamp. Det er svært at finde et højere niveau af excellence.

I selvsamme Staples Center findes der dog et andet omklædningsrum, der byder på et hold med et andet navn. Ét, der, i modsætning til Lakers, står lidt snusket i sindet hos sportsfans og som hverken har samme kultstatus eller historiske betydning. Los Angeles Clippers derimod har en historik som værende ligaens boksepude. En klub, hvor modstanderne direkte forventede at give dem et par øretæver allerede inden kampstart.

Over de seneste par år er det nu lillebror, der truer med smæk.

For snart seks år siden købte den tidligere Microsoft-direktør Steve Ballmer Clippers-organisationen for svimlende sum på $2 milliarder og har i tiden siden da formået at ændre kulturen omkring klubben, så navlestrengen til fortiden er blevet godt og grundigt klippet.

Kulturen viste sig endda så god, at det tiltrak superstjernen Kawhi Leonards opmærksomhed sidste sommer og lokkede ham væk fra Toronto Raptors, hvor han, kun uger forinden, lige havde sikret den canadiske klub sit første mesterskab.

For mig handler det om helbred, for Lakers kan ikke vinde uden LeBron James og Anthony Davis

Sean Deveney, journalist for Heavy.com

Sideløbende med erhvervelsen af Leonard byttede Clippers sig til en anden superstjerne fra Oklahoma City forward Paul George på opfordring af Leonard.

Det er værd at bemærke, at Leonard endda fravalgte Lakers til fordel for Clippers delvist grundet den kultur, Ballmer har etableret, hvilket er en varm lussing, loyale Lakers-fans stadig får det varmt i kinderne af. Beslutningen har derfor lagt brænde på bålet til en buldrende rivalisering, der kan få Brøndby og FCK til at blegne.

Som resultat af ankomsten af Leonard og George har Clippers i år vundet 44 ud af 64 kampe og sidder direkte under Lakers i Western Conference. Hvis de to respektive mandskaber slår deres indledende modstandere i slutspillet, burde de møde hinanden i Western Conference Finals.

Det fører os til det store spørgsmål: Hvem står egentlig stærkest af de to?

Der er mange lag til et ordentligt svar på det spørgsmål, så lad os bryde det hele ned i kategorier.

Dybde

Sætter man de to klubber op mod hinanden, er der visse abstrakte ligheder. Både James og Leonard har tidligere erobret NBA-mesterskabet endda i finaleserier mod hinanden, og begge spillere fungerer som den primære beslutningstager på banen.

Derudover har både James og Leonard tro følgesvende i form af henholdsvis Anthony Davis og Paul George, der abdicerede deres respektive troner hos New Orleans og Oklahoma City sidste sommer.

Hvor de to stjerneanførte klubber begynder at skifte spor, er ved deres dybde. Da Lakers hentede Davis i New Orleans sidste sommer, opgav de en mindre hær af komplementærspillere i form af Brandon Ingram, Lonzo Ball, Josh Hart, Isaac Bonga og Moritz Wagner i byttehandlen.

For at fylde holdet ud dedikerede Lakers deres opmærksomhed til Danny Green, Avery Bradley og Dwight Howard i free agency og brugte efterfølgende betragtelige økonomiske midler til at beholde spillere som Rajon Rondo, Kentavious Caldwell-Pope og JaVale McGee.

Clippers, derimod, havde allerede rollespillerne på plads, inden de erhvervede sig Leonard og George.

Klubben havde ved NBA Trade Deadline i februar 2019 sendt deres primære stjerne, Tobias Harris, til Philadelphia 76ers for Landry Shamet og en skattekiste af draft picks. Dette resulterede i to ting:

Primært fik Clippers ryddet op i deres kontrakter ved at sende Harris, der stod til at blive en free agent den selvsamme sommer, ud af vagten. Ledelsen i Clippers vurderede på det tidspunkt, at de ikke selv var villige til at tømme pengepungen for en spiller af Harris’ kaliber. Harris modtog senere $180 millioner af Philadelphia.

Sekundært fik Clippers den 21-årige Shamet, der kunne installeres i stort set alle systemer grundet sit talent, ind for at ramme dybe trepointskud.

På det givne tidspunkt stod Clippers også i en situation, hvor Lou Williams og Montrezl Harrell, to af ligaens mest dynamiske bænkspillere, var under kontrakt hos dem og endda for langt under deres markedsværdi. Duoen tjente tilsammen beskedne $14 millioner, hvilket repræsenterede kun 12,8% af klubbens ligabestemte budget.

For kontrastens skyld estimeres det, at den energiske Harrell, der bliver en free agent efter afslutningen af denne sæson, kommer til at modtage kontrakttilbud i omegnen af $16-18 millioner årligt.

Det hjalp også, at Patrick Beverley, klubbens startende point guard og en defensiv bulldog, var en free agent og ikke talte for en stor sum på Clippers’ lønningsliste.

På den måde gjorde Clippers den økonomiske landingsbane til Leonard klar og anvendte efterfølgende deres sidste store kontraktspiller, Danilo Gallinari, til at matche løn i byttehandlen for George, der bragte den langarmede vingspiller til Tinseltown.

Det betød i simple termer, at Leonard og George ankom til et hold, hvor der allerede var et fundament på plads, som hverken skulle ombygges eller omdistribueres til andre klubber i ligaen.

I USA har denne dybdeforskel været et hedt debatemne blandt de to fanbaser, hvor Clippers’ fordel i den afdeling ofte tolkes som et essentielt argument for, hvorfor de, og ikke Lakers, skulle være de førende mesterskabskandidater.

Spørger man NBA-journalist Sean Deveney fra Heavy.com om, hvor meget man skal ligge i dybdeforskellen, giver han dog håb til Lakers-fans.

- Jeg synes ikke, Lakers er så tynde, som alle vurderer dem til at være. Trænere er generelt mest komfortable med at spille en otte-til-nimandsrotation i slutspillet. Det har Lakers. Man ved, hvad man får fra Alex Caruso. Det samme kan siges om Dwight Howard. Spørgsmålene begynder ved Kyle Kuzma, om hvorvidt han kan holde sit skud kørende. Hvad gør man med Markieff Morris? Kan man stole på J.R. Smith og Dion Waiters? Men der er spillere. For mig handler det om helbred, for Lakers kan ikke vinde uden LeBron James og Anthony Davis, siger Sean Deveney til TV 2 SPORT.

Skulle det dog ske, at skader indgår i regnskabet, kan det blive problematisk for Lakers.

- Clippers kan lettere overkomme kortvarige skader til for eksempel Kawhi Leonard og Paul George. Selv skader til deres bænkspillere kan erstattes ret hurtigt. Der er mange solide guards på den bænk. Lou Williams, Reggie Jackson, Landry Shamet og Rodney McGruder. På de store pladser har du Ivica Zubac, Montrezl Harrell, Joakim Noah, JaMychal Green og Marcus Morris. Så hvis du kaster skader ind i sammenhængen, står Clippers stærkere.

Trods det ikke er fra en skade, kommer Lakers til at være foruden Avery Bradley, der har valgt at sidde NBA’s retur i Orlando over for at være sammen med sin familie. Det kunne hurtigt komme til at mærkes, mener Sean Deveney.

- Det er et stort tab defensivt. Bradley var begyndt at skyde bedre, men det er forsvaret, Lakers kommer til at savne. Jeg tror, de kan overkomme det, for de har en del solide defensive guards i form af Kentavious Caldwell-Pope, Alex Caruso, Danny Green, og så har du også LeBron, der er mere investeret defensivt i slutspillet. Det vil være nemmere for dem med Bradley, men tabet af ham er ikke noget, som vil knække dem.

LeBron James og Lakers må undvære Avery Bradley.

Svagheder

Når NBA-klubber planlægger imod hinanden, især i slutspilsformat, er fokus oftest på modstandernes primære svagheder, så de koldblodigt kan gå efter struben, når de mødes på banen. Kan man udnytte det modstående mandskabs svage led til egen fordel, alt afhængig af hvor stor den svaghed er, kan det svinge en series udfald.

Så hvor er det, at Lakers og Clippers kommer til kort?

Der er en generel opfattelse i sportsmiljøet i USA, at Clippers mangler en spiller eller to, der kan rebounde på eliteniveau. Individuelt har klubben ikke en spiller, der kan kaste tanker tilbage på en Dennis Rodman eller Moses Malone, og det sætter spørgsmålstegn til, hvor langt klubben kan nå i slutspillet.

Hos Lakers er rebounding ikke et problem. Både Davis og James er anset som formidable reboundere, og erhvervelsen af Dwight Howard har også boostet deres profil som værende et stærkt hold, når det kommer til at samle løse bolde indenbords.

Teorien i denne dynamik er simpelthen, at jo flere rebounds Lakers hiver ind, jo flere boldbesiddelser opnår de. Jo flere boldbesiddelser de får, jo flere skudforsøg.

Men er det så simpelt?

Rebounding har over de seneste år været et varmt emne internt i NBA især med henblik på, om det er så vigtigt, som det engang har været.

- Clippers rangerer som det fjerdebedste hold i ligaen, når det kommer til rebounding. Lakers rangerer som nummer seks. Clippers har ikke én spiller, der griber 12 rebounds per kamp, men de har tre spillere, der snitter over syv, og to andre, der snitter over fem. Rebounding er simpelthen ikke så vigtigt i dagens spil. Toronto Raptors rangerede som nummer 13 i rebounding, da de vandt mesterskabet sidste år. Golden State Warriors i 2018 rangerede som nummer 19. Faktisk rangerede Golden State kun i top-10 én gang over de fem sæsoner, hvor de nåede finalerne, fortæller Sean Deveney.

Det betyder ikke, at rebounding ikke har sin værdi. Det betyder udelukkende, at vores opfattelse af rebounding skal til at ændre sig. I stedet for at lægge tilliden til én dominerende rebounder, er der nu fokus på at sprede ansvaret ud til alle, så den kollektive indsats opvejer individuelt ansvar.

Derudover skal det nævnes, for Clippers især, at når deres guards griber rebounds, er der intet behov for at aflevere bolden videre til én specifik spiller, som skal bringe bolden op. Det betyder, at spilleren kan påbegynde sit angreb hurtigere og ofte udfordre modstandernes kontraforsvar.

Hos Lakers er svagheden noget mere markant, trods det ikke får nær så meget omtale som deres rivalers. Klubben rangerer som nummer 28 i NBA, når det kommer til at ramme straffekast (73%) og nummer 17 ved tre-pointseffektivitet (35,5%).

Hele 55,5% af klubbens point for sæsonen er scoret via to-pointskud, og det kan blive et problem i slutspillet, hvor det handler om at klemme ekstra point ud i potentielt tætte kampe.

Det er blandt andet derfor, Lakers hentede guards J.R. Smith og Dion Waiters ind. De to kommer til at have samme jobbeskrivelse: Modtag bolden fra James og Davis, og skyd uden tøven. Spørgsmålet er så, om den nu 34-årige Smith, der ikke har spillet en NBA-kamp i næsten to år, kan levere, når det er påkrævet.

Slutspilskontekst og stjernekvalitet

For størstedelen af NBA’s klubber kommer mesterskabspotentiale ned til erfaring. Veteraner spiller som regel bedre end unge spillere i slutspillet, og det er anset som et aktiv, hvis flere spillere på et hold førhen har oplevet intensiteten af NBA-finalerne.

På det område står Lakers en snert stærkere.

Lakers guard Danny Green har førhen vundet to mesterskaber og er faktisk forsvarende mester sammen med Leonard, fra da de vandt mesterskabet med Toronto sidste sæson. Rajon Rondo vandt i 2008 mesterskabet med Boston Celtics og var igen i finalerne i 2010. Dwight Howard førte Orlando Magic til finalerne i 2009 og har 95 playoffkampe på CV’et.

Spørger man Sean Deveney, spiller en anden, måske vigtigere, faktor ind.

- Du har brug for en top-5-spiller for at vinde et mesterskab i den her liga. Du kan gøre det uden en stjerne af den kaliber, men det er sjældent. Kig på listen over NBA-mestre. Det sidste hold, der vandt et mesterskab uden en top-5-spiller, var Detroit Pistons, og det var imod et Lakers-hold, der imploderede. Det problem har vi ikke her. Kawhi er top-5. LeBron er top-5. Man kan argumentere for, at Davis er top-5. Paul George er i top-10. Lakers har en smule mere stjernekraft, men ikke meget, siger han til TV 2 SPORT.

Med ovenstående argumenter og pointer – hvordan vælger man så en favorit mellem Lakers og Clippers? Eller står de simpelthen lige?

På typisk vis er der argumenter for og imod ved begge klubber. Det er op til den enkelte, hvor man lægger sine prioriteter. Er man af den holdning, at en dyb bænk gør forskellen, falder det i Clippers’ favør. Er man derimod fortaler for, at stjernekraft fører til det famøse Larry O’Brien Championship-trofæ, så er Lakers ikke et dårligt bud.

For Sean Deveney er svaret enkelt.

- Jeg tror ikke, at der findes et hold, som er bedre sat op til at kunne døje med skader, end Clippers. Så hvis det her kommer ned til hvilket hold, der kan undgå nedslidning, så giv mig Clippers. Jeg ved også, at Clippers var nervøse for at skulle spille en potentiel slutrunde mod Lakers, da Staples Center ville være blevet fyldt med Lakers-fans, hvilket essentielt ville have givet Lakers hjemmebanefordel i alle syv kampe. Det behøver de ikke at bekymre sig om nu. Fordel til Clippers.

De to storklubber møder hinanden natten til fredag klokken 03:00, og du kan følge kampen direkte på TV 2 SPORT X og TV 2 PLAY.