Basketball

Overblik - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT X

Du kan komme tættere på flere af NBAs største stjerner i denne uge, hvor TV 2 SPORT disker op med ti direkte kampe fra verdens bedste basketballliga.

NBA-sæsonen 2020-21 er små tre uger gammel, og har allerede budt på en perlerække af højdepunkter og mindeværdige præstationer.

I sidste uge leverede seks forskellige spillere 'career highs' i point scoret i en enkelt kamp, mens New Zealandske Steven Adams havde karrierens første triple-double. Tophold tabte terræn, førsteårsspillere viste sig frem og selvom Corona-virus og skader også har vist sit grimme ansigt, så er den nye sæson kommet rigtig godt fra land.

Der er ingen grund til at tro, at festlighederne ikke vil fortsætte i denne uge, hvor der er flere interessante kampe i vente. Du kan følge flere af dem på TV 2 SPORT X, hvor der vil blive vist ni kampe i de næste syv dage.

Store ligaprofiler som Luka Doncic, James Harden, Joel Embiid og Giannis Antetokounmpo kigger alle forbi TV 2 SPORT X i denne uge, hvor der også er et par opgør på programmet, med noget mere taknemmelige starttidspunkter.

Herunder kan du set en oversigt over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT X:

Mandag 02.30 (natten til tirsdag)

Dallas Mavericks vs. New Orleans Pelicans (AFLYST - Dallas Mavericks kan ikke stille hold til denne kamp)

Tirsdag 02.00 (natten til onsdag)

Houston Rockets vs. Los Angeles Lakers

Onsdag 04.00 (natten til torsdag)

Los Angeles Clippers vs. New Orleans Pelicans

Torsdag 01.30 (natten til fredag)

San Antonio Spurs vs. Houston Rockets

Torsdag 04.00 (natten til fredag)

Denver Nuggets vs. Golden State Warriors

Fredag 01.30 (natten til lørdag)

Milwaukee Bucks vs. Dallas Mavericks

Lørdag 23.00

San Antonio Spurs vs. Houston Rockets [med danske kommentatorer]

Lørdag 02.00 (natten til søndag)

Miami Heat vs. Detroit Pistons

Søndag 21.00

Dallas Mavericks vs. Chicago Bulls [TV 2 PLAY - med danske kommentatorer]

Søndag 02.00 (natten til mandag)

Denver Nuggets vs. Utah Jazz