Basketball

Oversigt - her er ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT X

I løbet af de næste syv dage kan du se hele ni direkte opgør, fra verdens bedste basketballliga. Få overblikket over ugens kampe i artiklen herunder.

Vi har nu taget hul på den første uge af februar måned.

NBA-sæsonens første hele måned er nu overstået, og flere af ligaens 30 mandskaber har afviklet de første 20, af de planlagte 72 grundspilskampe.

Den første kvarte del af sæsonen har allerede budt på en række mindeværdige højdepunkter og historier. Fra trepoints-rekorder fra Stephen Curry, førsteårstryllerier fra LaMelo Ball og historiske statistikker leveret af Clint Capela, til udskudte kampe, overraskende føringer, ærgerlige og afgørende skader, samt sæsonens første trade, med en tidligere 'Most Valuable Player' som hovedperson.

(I TV 2 SPORTs NBA-podcast kan du hver uge blive opdateret med de seneste nyheder fra verdens bedste basketballliga)

Vi krydser fingre for en lige så begivenhedsrig februar, der skydes i gang med ni direkte NBA-kampe på TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X i den første uge.

I de næste syv dage komme tættere på profiler som Kevin Durant, Kawhi Leonard, Giannis Antetokounmpo, LeBron James og Jayson Tatum. Der venter en uge hvor hele 13 forskellige NBA-hold og fem tidligere vindere af prisen som ligaens 'Most Valuable Player', får spilletid på vores to kanaler.

Herunder kan du se en oversigt over ugens NBA-kampe på TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X:

Mandag 02.30 (natten til tirsdag)

Dallas Mavericks vs. Phoenix Suns [TV 2 SPORT]

Tirsdag 01.30 (natten til onsdag)

Brooklyn Nets vs. Los Angeles Clippers [TV 2 SPORT]

Onsdag 01.00 (natten til torsdag)

Milwaukee Bucks vs. Indiana Pacers [TV 2 SPORT]

Torsdag 01.30 (natten til fredag)

Dallas Mavericks vs. Golden State Warriors [TV 2 SPORT ]

Torsdag 04.00 (natten til fredag)

Los Angeles Lakers vs. Denver Nuggets [TV 2 SPORT ]

Fredag 04.00 (natten til lørdag)

Los Angeles Clippers vs. Boston Celtics [TV 2 SPORT ]

Lørdag 19.00

New York Knicks vs. Portland Trail Blazers [TV 2 SPORT - med danske kommentatorer]

Lørdag 23.00

Sacramento Kings vs. Denver Nuggets [TV 2 SPORT - med danske kommentatorer]

Søndag 20.00

Phoenix Suns vs. Boston Celtics [TV 2 SPORT - med danske kommentatorer]