Basketball

"Befri mig" – her bliver NBA-stjerne nægtet at fortsætte

Der var ikke meget at smile af for Kevin Durant, der grundet coronarestriktioner blev nægtet at spille kampen til ende.

Hvis NBA-stjernen Kevin Durant gik småforvirret i seng lørdag aften, er det fuldt forståeligt.

Han gennemgik nemlig noget af en rutsjebanetur i forbindelse med sit Brooklyn Nets-mandskabs kamp mod Toronto Raptors. Først måtte han ikke spille, så måtte han gerne, inden han til sidst blev flået ud midt i kampen.

Hvorfor? Fordi han kort inden kampen havde været i nærkontakt med en person, der havde afleveret en coronatest med et usikkert svar.

NBA besluttede i første omgang, da kampen lige var begyndt, at Kevin Durant gerne måtte spille, da hans nærkontakt ikke var bekræftet positiv. Midt under kampen i tredje quarter fik han så besked om, at han ikke måtte fortsætte kampen, da hans nærkontakts prøve nu viste et positivt svar.

Vil befries

Det var han slet ikke tilfreds med. ”Befri mig,” skriver han på sin Twitter.

NBA forklarer, at de gjorde, som de gjorde, for at være på den sikre side.

- Da testen var positiv, blev Durant forbudt at spille videre grundet et sikkerhedsprincip, skriver NBA i et officielt statement.

- Jeres fans er ikke dumme

Det giver Durant dog ikke så meget for. Han mener, at der er tale om tom luft og et spørgsmål om PR.

- NBA, jeres fans er ikke dumme. I kan ikke narre dem med jeres lamme PR-strategier

Grundet omstændighederne blev der skrevet Durant-historie. Det er nemlig ikke hver dag, at så stor en stjerne kommer på banen efter at være startet ude. Vi skal hele 867 NBA-kampe tilbage for at finde seneste gang, det skete.

Durant og Brooklyn tabte kampen 123-117. Spørgsmålet er, hvad den havde endt, hvis superstjernen spillede kampen til ende.

Den 32-årige stjerne testede positiv for corona i marts sidste år.