Basketball

Her får stjerne alle til at gå amok i sit længe ventede comeback

Warriors' Klay Thompson er taknemmelig for den støtte, han har fået, efter han har siddet ude i over to og et halvt år.

Tilskuerne lavede en øredøvende larm, da stjernens navn blev råbt op som det sidste blandt de startende spillere.

Golden State Warriors-stjernen Klay Thompson sad på bænken og sugede det hele ind, kort inden han løb på banen til sit comeback efter 941 dage.

Hjemmebanepublikummet i Chase Center lod ham vide, at han var savnet. Efter kampen mod Cleveland Cavaliers, som Golden State vandt med 96-82, stod der noteret 17 point ud for Thompsons navn.

- Jeg er bare så glad lige nu. Jeg skød ikke så godt, som jeg gerne ville, men jeg er bare så glad for, at jeg kan se på listen med statikkerne. Mine er ikke gode, men jeg er der, siger han ifølge CBS efter kampen.

En aften, han aldrig vil glemme

Det var til at se, at Klay Thompson lige skulle i gang efter to og et halvt års fravær, da han missede de første skud i første halvleg, inden han i tredje quarter blandt andet ramte tre skud i streg.

Højdepunktet i hans comeback var et tordnende dunk over to Cavaliers-spillere.

Han drev bolden forbi Jarret Allen, inden han lod over to års frustration bryde frem, da han hoppede over Lauri Markkanen og Dylan Windler med 2.56 minutter tilbage af andet quarter og jernede bolden i kurven.

Du kan se episoden i videoen over artiklen.

- Det var specielt og en aften, jeg aldrig vil glemme. Det levede op til at det, jeg havde håbet på, sagde Thompson på banen efter kampen.

Han nåede også flere milepæle i hans første kamp siden 13. juni 2019, da han scorede sit NBA-point nummer 12.000 i karrieren samt sit 1800. trepointskud.

Golden State topper Western Conference

Det er alvorlige skader i knæet og siden akillessenen, der har holdt Klay Thompson ude i så lang tid.

Han glæder sig dermed forståeligt over sit comeback, hvor han var den af Golden State Warriors-spillerne, der lavede næstflest point i kampen – kun overgået af Steph Curry.

Holdet topper nu Western Conference foran Phoenix Suns og Utah Jazz.