20 år efter sin sidste kamp tjener han stadig mere end de største stjerner

Se NBA's All Star-weekend på TV 2 SPORTs platforme fredag, lørdag og søndag.

De store øjeblikke står i kø.

Som Køge Bugt Motorvejen i myldretidstrængslen, der lige er toppet op med et trafikuheld i to vognbaner.

De 63 point mod Boston Celtics i et raserianfald af en vanvittig præstation. Buzzerbeateren i absolut sidste sekund i slutspilsdramaet mod Cleveland Cavaliers i 1989. Skiftet fra højre til venstre hånd i svævet mod kurven og den efterfølgende scoring i finaleserien mod Los Angeles Lakers.

For bare at nævne tre ud af en uhyrlig mængde nærmest ikoniserede øjeblikke fra en karriere, der løftede ikke bare manden med de gyldne evner, men en hel liga. En hel sport.

Et ikon var han. Et ikon er han stadig. Selvom det er 20 år siden, at han for sidste gang gik på banen til en kamp. Michael Jordan, der i dag fylder 60 år, er mere og andet end bare en gudsbenådet atlet.

I den aktive karriere var der naturligvis det håndgribelige, der først og fremmest blev opnået hos Chicago Bulls. Seks mesterskaber med mandskabet fra 'The Windy City', og læg dertil de fem gange, Jordan blev kåret til ligaens MVP.

Præstationer på så voldsomt et niveau, at det fik fodboldstjernen Zinedine Zidane til at modtage en kåring som årets atlet i 1999 fra en fransk avis med ærefrygt rettet mod NBA-stjernen:

- Jeg hører ikke engang til på den samme planet som Michael Jordan. Han er ikke menneskelig.

Eller som Larry Bird – en anden af NBA's helt store stjerner – sagde efter endnu en opvisning af Jordan i Bulls-trøjen:

- Det er gud forklædt som Michael Jordan.

En unik position

Men der er mere end atleten. Der er fortællingen om Michael Jordan og den position, han til stadighed har i – ikke bare NBA- og basketballhistorien – men i sportshistorien for den sags skyld.

For Michael Jordan holder en unik position her på den anden side af de 7200 dage, siden han sidst gled igennem et forsvar og lavede 15 point for Washington Wizards i en kamp mod Philadelphia 76ers, der blev hans sidste i en alder af 40 år.

En position, der først og fremmest hænger sammen med en evne til at omsætte sine sportslige talenter til andet end titler og gode kontrakter. For Jordan og ikke mindst hans manager, David Falk, læste markedet perfekt dengang i midt 1980'erne, da den unge knægt skulle til at etablere sig i NBA.

Før det overhovedet stod skrevet, at det her var et talent langt ud over det sædvanlige, der var i besiddelse af en vindermentalitet, som kunne bære et helt hold til et mesterskab.

Det var nemlig David Falk, der benhårdt gik efter at ramme en kontrakt med et skofirma, der kunne andet og mere end at give et fast beløb hvert år.

Det var dengang, hvor store stjerner som Kareem Abdul-Jabbar fra Los Angeles Lakers hev en stor check hjem på 100.000 dollars for sin kontrakt med Converse.

Falk havde en vision om at bygge et brand op omkring sin unge protegé – en vej, som ingen af Jordans foretrukne skomærker Converse og Adidas var villige til at bevæge sig ned af.

Derfor blev det i stedet et mindre skofirma fra Portland i det nordvestlige USA, der halede den unge stjerne i land. Nike havde ingen problemer med at udfordre den gængse tankegang, og de var klar til at gøre Michael Jordan til mere end en atlet. De var parat til at gøre Jordan til et brand.

Perfekt til tiden

Det var den helt perfekte tid for det eksperiment, for tiden var moden til at gøre en sort mand til noget ganske særligt. For den amerikanske populærkultur havde i de år åbnet sig for den afroamerikanske del af befolkningen.

'The Cosby Show' så dagens lys i 1984. Og komedien om den sorte middelklassefamilie Huxtable blev den største tv-succes i årtiet og gjorde Bill Cosby til en superstjerne. Ikke bare hos afroamerikanerne, men hos alle amerikanere.

På samme måde som 'Oprah Winfrey Show' også blev lanceret i 1986 og blev et instant hit.

Med andre ord så var tiden klar til, at det sorte Amerika kunne bevæge sig ind på de enemærker, der tidligere var forbeholdt de hvide. Ikoner kunne nu komme i alle farver.

Det var den tidsånd, Michael Jordan ramte som en slags perfect storm i samarbejdet med Nike, der i David Falks ønske om et brand, som kunne være andet og mere end sko, lancerede Air Jordan. Michael Jordans helt eget brand hos Nike.

2,5 millioner dollars blev Michael Jordan betalt for den femårige kontrakt med Nike, uden at han havde spillet en eneste kamp i NBA, og samtidig blev han også sikret en procentdel af overskuddet.

Nike havde en målsætning på et salg de første fire sæsoner, Jordan var i NBA, på tre millioner dollars – men Jordan var andet og mere end en sort basketballspiller. Noget, som ikke bare unge sorte med drømme om NBA kunne relatere til. Jordan blev et ikon for hele Amerika. Og pengene fossede ind.

Målet for salg på 3 millioner dollars blev i dén grad fejet til side. 126 millioner lød salget på efter de første 4 sæsoner.

Og det var ikke bare Nike, der hoppede på The Jordan Bandwagon. McDonalds, morgenmadsproduktet Wheaties og energidrikken Gatorade – alle de store ville være med, og symbolikken kunne næsten ikke være større, end da Gatorade i en reklame viste unge hvide fyre lancere mantraet: "I wanna be like Mike".

Aldrig nogensinde før havde hvide i dén grad omfavnet en sort atlet.

Ingen af det sorte Amerikas sportsstjerner som Jack Johnson, Jackie Robinson, Bill Russell, Joe Louis, Muhammad Ali eller Arthur Ashe havde haft det greb om populærkulturen, som Michael Jordan på én og samme tid både fik og selv tog.

Det siger alt om den position, Michael Jordan har den dag i dag, og den måde, han opbyggede den på, at filminstruktøren og -skuespilleren Ben Affleck til april sender sin nye film 'Air' på markedet, der netop handler om, hvordan brandet Air Jordan blev født.

Selv i 2023 er der fascinationsmateriale i Michael Jordan.

Republikanere køber også sko

Men den position, som Jordan er i besiddelse af, handler også om, hvordan man forvalter sin position som et brand, når først man har løftet sig op til et stadie, hvor man er mere end en atlet.

Jordan åbnede ikke sluserne. Han holdt dem tæt til kroppen og isolerede sig i angst for, at selv den mindste personlige holdning ville blive blæst op med de store versaler på tabloidpressens forsider.

Men der blev også holdt tæt, fordi personlige holdninger kan skurre. Folk kan slå sig på dem, blive ramt af dem, og ikke mindst kan skarpe holdninger støde forbrugere fra sig.

Som Jordan sagde, da han afviste at bakke op om en demokratisk kandidat til senatet, som hans mor havde bedt ham om at støtte i North Carolina:

- Republikanere køber også sko.

Og som Jordan sagde til GQ Magazine i et interview i 2007 om sin evne til at drible – ikke bare igennem et forsvar, men igennem livet uden at male sig selv op i et politisk hjørne:

- Jeg ville bare sætte mig selv i en situation, hvor nogen skulle granske mine meninger, som var ret begrænsede, fordi jeg aldrig brugte meget energi på det.

Michael Jordan var udmærket klar over sin position. Den skulle ikke sættes på spil. Og det har i den grad også været en årsag til, at det stadig er den unikke position, som den 60-årige Jordan fortsat besidder.

- Det, du har her, er et once-in-a-genration-talent, der har ændret sin sport og er blevet en indgroet del af ikke bare sportsverdenen, men populærkulturen, som sportsmarketingeksperten George Belch har vurderet Jordans position.

For bare et par år siden kom det frem, at Michael Jordan stadig med afstand er den NBA-spiller, der tjener mest. Også mere end den nutidige stjerne LeBron James, der må kigge langt efter de summer, som den aldrende Jordan kan putte på bankbogen.

130 millioner dollars (900 millioner kroner) blev det til i 2018/2019-sæsonen for den for længst pensionerede Jordan – mens LeBron James måtte ’nøjes’ med en indtægt, der lå 98 millioner dollars under legendens.

Derfor er det næsten en 180-årsfødselsdag i dag – 3 gange 60. Når manden, NBA-legenden og brandet Michael Jordan fylder år.