NBA-stjerne slår holdkammerat i timeout
Minnesota Timberwolves kæmper for en bedre placering i NBA-grundspillet. Søndag hedder modstanderen New Orleans Pelicans.
En ganske usædvanlig episode har udspillet sig hos Minnesota Timberwolves-holdet.
I NBA-opgøret mod New Orleans Pelicans kom Kyle Anderson og Rudy Gobert, to af franchisets spillere, op at toppes kort inden pausen, og det endte med, at sidstnævnte slog sin holdkammerat i brystet.
Herefter tordnede Anderson frem som modsvar, inden de to kamphaner blev skilt ad. Taurean Prince, som sad ned under skænderiet, rejste sig straks op og skubbede Gobert.
Minnesota Timberwolves har efterfølgende bekræftet, at Gobert er blevet taget ud for resten af kampen.
Rudy Gobert har tre gange vundet titlen som 'Årets forsvarsspiller' i NBA, og han kom til Timberwolves i sommer.
Franchiset er sikret en plads ved play-in-turneringen i Western Conference, men kampen mod New Orleans Pelicans kan få betydning for placeringen i grundspillet – og en eventuel fordel på vej ind i slutspillet.