Slutspillet er på plads
Slutspillet i verdens bedste basketliga starter lørdag aften dansk tid.
Natten til lørdag dansk tid blev de sidste play in-kampe til NBA’s slutspil afviklet.
Med sejre til Miami Heat over Chicago Bulls og Minnesota Timberwolves over Oklahoma City Thunder er de 16 hold nu klar til dette års slutspil.
Det fordeler sig på følgende måde (tallene indikerer det enkelte holds placering efter de 82 grundspilskampe samt play in-kampene):
Øst-konferencen:
- Milwaukee Bucks (1) – Miami Heat (8)
- Boston Celtics (2) – Atlanta Hawks (7)
- Philadelphia 76’ers (3) – Brooklyn Nets (6)
- Cleveland Cavaliers (4) – New York Knicks (5)
Vest-konferencen:
- Denver Nuggets (1) – Minnesota Timberwolves (8)
- Memphis Grizzlies (2) – Los Angeles Lakers (7)
- Sacramento Kings (3) – Golden State Warriors (6)
- Phoenix Suns (4) – LA Clippers (5)
Slutspilsrunderne afvikles som bekendt i bedst af syv kampe-serier, og det officielle slutspil starter allerede lørdag aften dansk tid.
Her mødes Philadelphia 76'ers og Brooklyn Nets klokken 19, og du kan se kampen på TV 2 Play.
Når første runde i slutspillet er færdigafviklet, bliver der sat gang i konference-semifinalerne den 1. eller 2. maj, inden konference-finalerne starter den 16. eller 17. maj.
Den store finaleserie mellem de to konference-vindere spilles på disse datoer:
- 1. juni: NBA Finals kamp 1
- 4. juni: NBA Finals kamp 2
- 7. juni: NBA Finals kamp 3
- 9. juni: NBA Finals kamp 4
- 12. juni: NBA Finals kamp 5 (hvis nødvendigt)
- 15. juni: NBA Finals kamp 6 (hvis nødvendigt)
- 18. juni: NBA Finals kamp 7 (hvis nødvendigt)