Basketball

Lakers misser NBA-finale

Denver Nuggets kan efter sejren se frem til at møde enten Miami Heat eller Boston Celtics i finalerne i NBA.

Denver Nuggets vandt natten til tirsdag over Los Angeles Lakers, som dermed er ude af slutspillet i den amerikanske basketball-liga NBA.

Det er første gang, at Denver Nuggets når finalerne i den bedste nordamerikanske basketliga, skriver nyhedsbureauet AFP.

Nuggets vandt tidligt tirsdag morgen dansk tid opgøret mellem de to hold i Western Conference 113-111.

Holdet fra Colorado vant dermed semifinaleserien med 4-0 i kampe over LeBron James og Los Angeles Lakers.

Med halvdelen af kampen spillet lignede det ellers et comeback til californierne, der var foran 73-58. LeBron James stod for 31 af de point.

Men det var altså ikke nok til at sikre NBA-mesterskab nummer 18 til basketstjernen.

Intet hold i NBA-historien har vendt 0-3 i kampe til samlet sejr i slutspillet.

Denver kan se frem til at møde enten Miami Heat eller Boston Celtics i finalerne.