European Games

Mere dansk medaljeregn: BMX-kører vinder guld

Se European Games på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY

Det blev en flot guldhøst for Danmark ved European Games søndag, hvor der blev hentet tre danske guldmedaljer.

 BMX-køreren Simone Christensen vandt guld og hentede den fjerde danske guldmedalje ved European Games i Baku. I alt har Danmark nu vundet 12 medaljer.

 - Jeg er helt overvældet. Det er så vildt, og det er så perfekt, siger Simone Christensen og tilføjer:

 - Jeg lavede præcis den start, som jeg skulle og kom foran. Men i andet sving var jeg lige ved at styrte. Mit baghjul skred ud, men heldigvis skete der ikke mere, og så trådte jeg så hårdt i pedalerne, som jeg aldrig har trådt før.

 Franske Magalie Pottier snuppede sølvet, mens tjekken Aneta Hladikova tog bronzen.

 21-årige Simone Christensen fra Bjerringbro blev noteret for tiden 37.074 sekunder, hvilket var en anelse hurtigere end konkurrenterne i den generelt tætte BMX-finale.

 - Det var en tæt finale, hvor jeg slog Europas bedste. Det giver selvtillid frem mod både EM og VM. Og så er det min første olympiske event. Jeg er så glad og stolt, siger Simone Christensen.

 Hos de mandlige BMX-kørere lykkedes det ikke Niklas Laustsen at gå videre til finalen. Han blev nummer fem i sin semifinale, og det var ikke nok til at blive blandt de otte bedste.

 Med Simone Christensens guldmedalje nåede Danmark op på tre guldmedaljer søndag. De to øvrige vandt Line Kjærsfeldt i damesingle og Niclas Nøhr og Sara Thygesen i mixeddouble - begge i badminton.

 Den sidste og fjerde guldmedalje blev vundet af herredoublen Mathias Boe og Carsten Mogensen - ligeledes i badminton, som også blev noteret for en enkelt bronzemedalje i damedouble ved Maria Helsbøl og Lena Grebak.

 Danmark hentede tre bronzemedaljer i svømning, heraf blev 15-årige Julie Kepp Jensen noteret for to, mens Tobias Bjerg i torsdags snuppede bronze i 50 meter bryst.

 Ud over svømmemedaljerne har Rene Holten Poulsen vundet bronze i kajak, duoen Stine Nielsen og Steffen Olsen har taget sølv i skydning, mens Maja Jager gjorde det samme i bueskydning.

GULD: Badminton

GULD: Badminton

Mathias Boe og Carsten Mogensen vinder 21-8, 21-13 i mændendes badminton-double over det russiske par Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov.

Læs mere: Guld til Danmark: Boe og Mogensen udraderer russere i finalen

Foto: Scanpix

GULD: Badminton

GULD: Badminton

Andenseedede Line Kjærsfeldt vandt på fornem vis 18-21, 21-19, 21-9 over den useedede belgier Lianne Tan.

Læs mere: Line Kjærsfeldt fordobler dansk guldhøst i Baku

Foto: TV 2 SPORT

GULD: Badminton

GULD: Badminton

Sara Thygesen og Niclas Nøhr besejrede i mixeddouble-finalen den fjerdeseedede franske duo Audrey Fontaine og Gaetan Mittelheisser i to sæt - med cifrene 21-16, 21-16.

Læs mere: Mixed double-duo vinder tredje guldmedalje

Foto: Scanpix

GULD: BMX

GULD: BMX

BMX-køreren Simone Christensen vinder guld. Hun kørte i tiden 37.074.

Læs mere: Mere dansk medaljeregn: BMX-kører vinder guld​

Foto: Scanpix

SØLV: Bueskyd.

SØLV: Bueskyd.

Maja Jager måtte nøjes med sølv efter finalenederlag til tyskeren Karina Winter i kvindernes individuelle konkurrence. Den tyske skytte vandt finalen med 6-2 efter fantastisk skydning i den afgørende fase.

Læs mere: Maja Jager får Danmarks anden European Games-medalje

Foto: TV 2 SPORT

SØLV: Riffelskyd.

SØLV: Riffelskyd.

Stine Nielsen og Steffen Olsen tabte finalen i 10 meter riffelskydning for mixede hold til det stærke italiensk team, Petra Zublasing og Niccolo Campriani, med 5-4.

Læs mere: Sådan! Endnu en sølvmedalje til Danmark

Foto: TV 2 SPORT

SØLV: Badminton

SØLV: Badminton

Ottendeseedede Emil Holst led et 12-21, 21-23-nederlag til den tredjeseedede spanier Pablo Abian i mændenes single-finale i badminton.

Læs mere: Mere sølv: Emil Holst skuffer i finalen

Foto: Scanpix

BRONZE: Kajak

BRONZE: Kajak

René Holten Poulsen fik bronze ved mændenes 1000 meter enerkajak.

Det blev tyske Max Hoff, der løb af med sejren og guldet i Aserbajdsjan. Portugisiske Fernando Pimenta vandt sølv.

Læs mere: Første European Games medalje nogensinde er i hus

Foto: Scanpix

BRONZE: Badminton

BRONZE: Badminton

 

Damedoublen Lena Grebak og Maria Helsbøl tabte i semifinalen til russiske Ekaterina Bolotova og Evgeniya Kosetskaya i tre sæt. Begge tabende nationer i semifinalerne får bronze, og dermed medalje til Danmark.

Læs mere: Nederlag giver dansk bronze i badminton

Foto: TV 2 SPORT

BRONZE: Svømning

BRONZE: Svømning

17-årige Tobias Bjerg, der kvalificerede sig til finalen i 50 meter bryst i tredjehurtigste tid, levede op til præstationen i semifinalen og vandt bronze i tiden 28.04.

Læs mere: Ny dansk medalje: Svømmetalent henter bronze i bassinet

Foto: Scanpix

BRONZE: Svømning

BRONZE: Svømning

I tiden 25:45 sikrede Julie Kepp Jensen bronzemadljen og samtidig slog hun den danske juniorrekord, som hun selv havde sat tidligere på dagen.

Læs mere: MEDALJE: Julie Kepp Jensen sikrer dansk bronze

Foto: TV 2 SPORT

BRONZE: Svømning

BRONZE: Svømning

15-årige Julie Kepp Jensen sikrede sig sin anden bronzemedalje. Denne gang i 50 meter butterfly.

Danskeren svømmede finalen i imponerende 27,19 sekunder. Den østrigske sølvvinder var en hundreddel hurtigere end Julie Kepp Jensen, mens der var også blot en hundreddel ned til nummer fire.

Læs mere: Endnu en medalje: 15-årig dansk svømme-åbenbaring gør det igen​

Foto: TV 2 SPORT