Da boksekongen blev et dyr: - Jeg kunne ikke flå ham i ansigtet

I dag er det tyve år siden, at Mike Tyson bed et stykke af Evander Holyfields øre af og chokerede verden - her er historien set med Kurt Thyboes øjne.

Datoen er 28. Juni 1997, stedet MGM Grand Garden Arena i Las Vegas, Nevada - præcis 20 år siden i dag.

På plakaten står "Holyfield vs. Tyson II" - et opgør om WBA's VM-titel i sværvægt og derudover en længe ventet revanchekamp, som er imødeset af alverdens boksefans.

Året forinden har Evander 'The Real Deal' Holyfield overraskende besejret 'Iron' Mike Tyson i det første møde nogensinde mellem de to og taget VM-titlen hos WBC på teknisk knock out efter en kontroversiel afgørelse i 11. runde. 

Første runde af
Første runde af "Holyfield vs Tyson II" - det er Mike Tyson til højre. Foto: JEFF HAYNES / Scanpix Danmark

Men denne dato og revanchekamp vil gå over i boksehistorien. Ikke bare som kontroversiel, men som en af de mest berygtede nogensinde.

- Kampen havde to vinkler, forklarer tidligere boksekommentator Kurt Thyboe. 

- Holyfield er klart bedst, men han stanger. Med hvert eneste skridt, han går ind i nærheden, giver han Tyson skaller. Tysons temperament, og det, at han kan mærke, at kampen er ved at glide ham af hænde, gør, at de der skaller i nakken, panden og alle steder gør ham fuldstændigt rasende.

He’s headbanging me - it ain’t your night, Mike.

Kurt Thyboe, tidligere boksekommentator

- Så tager han fat i Holyfield og holder ham i en infight, og så siger han: "Referee, he’s headbanging me all over the place. You got no eyes here?" Og så siger referee’en i mine øjne et af de mest forrygende quotes i boksehistorien, som også fortæller meget om gamet i en enkelt sætning: "It ain’t your night, Mike."

- Jeg snakkede med Mike om det nogle år efter og han sagde: ”Så vidste jeg godt… Den her, der får jeg tæsk, der får jeg øretæver, jeg får ikke en levende chance.” He’s headbanging me - it ain’t your night, Mike.

Det var netop i dét øjeblik, det slog klik for Mike Gerard Tyson, forklarer Thyboe.

Tyson bider Holyfield i øret midt i 3. omgang.
Tyson bider Holyfield i øret midt i 3. omgang. Foto: JEFF HAYNES / Scanpix Denmark

- Så siger han: ”I det øjeblik, jeg får den smidt i ansigtet, så… Outside the ring, I’m a pretty nice guy, but in there, I’m an animal. Og jeg kunne ikke komme til at flå ham i ansigtet, fordi mine hænder sad inden i handskerne. So like an animal, what did I have? I got my teeth.

I endnu en infight med 40 sekunder tilbage af 3. omgang presser Tyson hovedet op over den syv centimeter højere Holyfields højre skulder og bider en tommestor luns af hans øre, som han efterfølgende spytter ud på kanvassen, mens Holyfield hopper rundt i ringen og brøler af smerte.

Kampdommer Mills Lane afbryder kampen kort efter Tysons første bid.
Kampdommer Mills Lane afbryder kampen kort efter Tysons første bid. Foto: Polfoto

Thyboe gentager Mike Tysons ord:

And that was the animal inside me that did that. Jeg følte også, at jeg var blevet sparket helt ud på den anden side af både Holyfield, af the referee, og af, hvordan gamet ville have, kampen skulle være.”

- Så det var både smukt, både elendigt, både forfærdeligt, både frygteligt, både pisse råddent… Everything. Men på samme måde er det jo en business som det ene quote, der var fremme i de dage: It’s business like all kinds of business - but in the ring, the blood shows.

Kampdommer Mills Lanes første indskydelse var at diskvalificere Tyson øjeblikkeligt, selvom 'The Baddest Man on the Planet' selv hævdede, at skaden på modstanderens øre var resultatet af et slag.

Holyfield mistede et stort stykke af højre øre.
Holyfield mistede et stort stykke af højre øre. Foto: Polfoto

Men efter Holyfield var blevet tilset af stævnelægen, som vurderede, at den forsvarende mester godt kunne bokse videre, valgte Lane at trække to point fra Tysons score og lade kampen fortsætte efter flere minutters afbrydelse.

Mills Lane var i øvrigt blevet indkaldt i 11. time som en erstatning for Mitch Halpern, der dømte den første Holyfield-Tyson-kamp, efter protester fra Tyson-lejren over det oprindelige genvalg af Halpern.

Historien og selve kampen indeholder alle de elementer af stolte mænd, tapre mænd, vrede mænd… Tråde, der trækker bagfra… En desperat Mike Tyson

Kurt Thyboe, tidligere boksekommentator

Knap var 3. omgang dog genoptaget, før Tyson satte tandmærker i modstanderens andet øre, og selvom Holyfield atter protesterede, skred Mills Lane ikke ind.

Få minutter senere havde han dog intet valg, da det andet bid blev undersøgt i Holyfields ringhjørne efter runden; Tyson blev diskvalificeret, og kampen sluttede i tumultagtige scener i ringen, hvor sikkerhedspersonale måtte tilkaldes.

25 minutter senere erklærede ring announceren, at Holyfield var blevet dømt som vinder af kampen og stadig var WBA-verdensmester i sværvægt.

Kampen sluttede efter 3. omgang med tumultagtige scener i ringen.
Kampen sluttede efter 3. omgang med tumultagtige scener i ringen. Foto: Polfoto

- Historien og selve kampen indeholder alle de elementer af stolte mænd, tapre mænd, vrede mænd… Tråde, der trækker bagfra… En desperat Mike Tyson, der så får at vide - hvad der selvfølgelig slår ham helt over i den anden kant, og får ham til at gå fra menneske til animal - It ain’t your night, Mike.

- Jeg synes, der er en forrygende sætning, når den bliver sat i kontekst med alt det andet her, opsummerer Kurt Thyboe.

Mike Tyson blev idømt en permanent udelukkelse fra boksesporten og hans licens inddraget på ubestemt tid. Derudover blev den iltre bokser fra Catskills i New York også straffet med en bøde på tre millioner $ og samfundstjeneste, foruden fordømmelse fra hele verden - næsten da.

Man blev bange for, at Tyson var for grim – og det var han satme den nat

Kurt Thyboe, tidligere boksekommentator

- Verden var jo rasende på ham. Han blev frataget sin licens og smidt ud af gamet, og det var først flere år senere, at den anden historie med de der skaller kom frem, forklarer Thyboe.

- Tyson blev totalt foragtet og stødt ud af gamet. Ikke af sine kammerater, af Holyfield eller af strukturen i boksning. Det var mere menneskene udenfor, deres forargelse og den kultur, der var ved at komme i de år, med at man skulle være mere ren og pæn. Man blev bange for, at Tyson var for grim – og det var han satme den nat, but with a reason.

- Dem, der har pengene; managers, promotors - altså fighters come and go, managers stay forever - var bange for at skræmme kulturen. De kunne godt se, at kulturen var i en ændret bane, på vej væk fra… Ikke væk fra vold og vanvid, for det har man jo endnu, men altså… Det, der kunne tilgives for 20-30-40 år siden, bliver jo slet ikke tilgivet i dag.

Holyfield mod Tyson.
Holyfield mod Tyson. Foto: Polfoto

Selvom verden havde dømt ham havde bokseverdenen altså ikke, og et knap et år og en appelsag senere, den 18. oktober 1998, fik Tyson sin licens tilbage. 

- Den eneste grund til, at han kom tilbage i faget var, at man havde ingen, der kunne skabe de penge som Tyson kunne, forklarer Thyboe.

- Moral og etik forsvinder, når der er penge nok. I dag er jo for eksempel våbenindustrien og medicinalindustrien udtryk for nul moral og nul etik. Just money. Mennesket er en mærkelig satan, for lige så utroligt mange som er smukke, kærlige opfindsomme et cetera… Folk, der kender kærlighed… Så er der også en frygtelig stak banditter.

Tyson var så stærk en personlighed, at ingen kunne undvære ham, lige meget hvad han havde gjort

Kurt Thyboe, tidligere boksekommentator

- Hvor kulturen igennem lang tid er blevet mere og mere venlig, har sammenstødet mellem de to verdensdele, vesten og østen, gjort, at verden er begyndt at komme ind i en frygtelig voldsperiode med angst og panik. Og i en sport, der er så hård, bliver sporten et spejl af mennesket og menneskets verdens brutalitet.

- Tyson var så stærk en personlighed, at ingen kunne undvære ham, lige meget hvad han havde gjort. Mange sorte synes, han var utroligt sej, da han gjorde det. Mange TV-stationer tog det fra den humoristiske side; nu er det ikke pay-per-view men pay-per-chew. Det var en måde at sige: "Hey, come on, let’s get the guy back." 

Selvom mange nok ville placere Tysons vanvidsøjeblik højt på en liste over skandaler i boksning - og i sport generelt - så er Kurt Thyboe langt mindre kategorisk, når han bliver bedt om sit syn på sagen her 20 år efter.

I dag er Holyfield og Tyson angiveligt gode venner.
I dag er Holyfield og Tyson angiveligt gode venner. Foto: Ethan Miller / Scanpix Denmark

- Det vrimler jo med skandaler. Der har været flere hundrede skandaler gennem tiderne, siger Thyboe og uddyber:

- Sugar Ray Robinson, som jeg synes, var den største fighter gennem tiderne - tilbage i 1940’erne - og den bokser som Muhammed Ali skabte sig selv efter, slog en ung mand ihjel i ringen. Ved ligsynet siger lægen: ”Didn’t you know you was hurting this guy?” Og så siger Sugar Ray Robinson: “Doc, it is my job to hurt people.” Den er grov, hård og kynisk, men samtidig helt to the core of what this is about: "This is my business."

Derfor mener Thyboe også, at eftertiden allerede nu dømmer Tyson langt mildere end hans samtid gjorde det.

- Det var både raseri, vrede og skandale - et ord, som man næsten ikke kan bruge mere, fordi det bliver brugt om alting; en sjofel og pervers handling. Men Mike kan også forsvare sig og sige: ”He headbanged me, and what could I do? I turned into an animal and I bit off his ear.”

Man siger, at tiden helbreder, men tiden sletter. Meget hurtigere end nogensinde

Kurt Thyboe, tidligere boksekommentator

- Ja, det er fandeme råddent, men et eller andet sted er der også et survival instinct her, som på siden egen måde er ugly som satan, men også fascinerende. Mange gange er det jo underlige og bizarre ting, folk husker - og ikke altid det flotteste eller smukkeste. Den handling har alle jo set, men i alle sportsgrene kan man finde splitsekunder, som ikke behøver at have noget med skønhed at gøre, men som altid vil blive husket.

- Årene går så stærkt, og de 20 år, der er gået fra dengang og til i dag, er måske de mest flimrende i hele planetens historie. Og når ting går så stærkt, så holder overskrifter ikke længe. Måske husker man det nok, men was it really that bad? Wasn’t it some kind of fun?

- Tiden går så stærkt, og man siger, at tiden helbreder, men tiden sletter. Meget hurtigere end nogensinde, slutter Kurt Thyboe.