Boksning

Stjerner i sorg over Patrick Days død

Patrick Day blev 27 år.

Den nu afdøde Patrick Day var en vellidt skikkelse bedømt på de mange beskeder, der er tikket ind på sociale medier efter hans død.

Patrick Days dødsfald har affødt mange støttende beskeder på de sociale medier.

Som følge af et knockout i en kamp lørdag blev han indlagt og opereret i hjernen, men til sidst stod det klart, at hans liv ikke var til at redde. Det har fået tidligere og nuværende boksere samt andre stjerner uden for sporten til tasterne.

Her tegner der sig et billede af, at Patrick Day var vellidt, dedikeret og reel.

Den 27-årige bokser var en lovende aktør i den kvadratiske boksering, hvor han lå i top-10 i sin vægtklasse, weltervægt, hos de store forbund IBF og WBC.

Se et uddrag af de mange beskeder nedenfor.

- Patrick Days død har ødelagt mig. Jeg fulgte ham på Instagram og observerede hans træning udefra. Han så ud til at have en god sjæl med en utrolig ånd og livssyn. Hans budskab op til sin død var at leve fuldt ud. Jeg vil takke Pat, skriver MMA-stjernen Eddie Alvarez.

- Knust over at høre om bokseren Patrick Days død. Mine kondolencer går ud til familie, venner og boksefamilie, som delte hans drøm. Boksning er hård at leve af, men til trods for farerne vælger vi at jagte storhed og vores mål, skriver den tidligere olympiske mester Audley Harrison.

- Hvil i fred, Patrick Day. I en branche af idioter og svindlere var du altid ægte og ærlig. Du vil blive savnet, mester, skriver tidligere verdensmester og nuværende ekspert hos CBS Paul Malignaggi.

- Hvil i fred, Patrick Day. 27 år. Han havde hele livet foran sig, skriver tidligere verdensmester Ashley Theophane.

- Hvil i fred, Patrick Day. Boksere sætter deres liv på højkant for kærligheden til sporten. Jeg beder for familien, skriver NBA-stjernen Damian Lillard.

- Er knust over at høre nyheden om Patrick Days død. Jeg mødte ham for første gang sidste torsdag. Hvilken charmerende ung mand med en drøm og et smil, som lyser op i rummet. Vores dybeste tanker er med hans familie, hans træner, Joe Higgins, Charles Conwell og promoter Lou DiBella, skriver promoter Eddie Hearn, som blandt andre har repræsenteret Carl Froch.

Patrick Days promoter, Lou DiBella, har forfattet en længere tekst om det tragiske dødsfald. Her opfordrer han til, at man skal se på strengere regler, der skal passe på boksere. Læs det ved at klikke på linket i hans Tweet.

- Vi spoler tiden tilbage til 2013, da jeg talte med Patrick Day omkring, at han fortsætter sin uddannelse og sin passion for ernæring. Forsæt med at bede for Pat Day, en ægte kredit til boksning.

Beskederne fortsætter med at tikke ind fra prominente navne både i og uden for boksemiljøet. Blandt andre fra boksetræner Teddy Atlas, bokseren Gervonta Davis, MayweatherPromotions, bokser Anthony Fowler, hans modstander i bokseringen, Charles Conwell og mange flere.