Boksning

Mike Tyson: - Jeg er åben for alle udfordringer

Mike Tyson tager imod alle udfordringer.  Ethan Miller / Scanpix Denmark

Mike Tyson forbereder sig på et comeback og er klar til at tage kampen op mod hvem som helst.

Et muligt comeback fra den 53-årige bokselegende Mike Tyson har på det sidste fyldt meget.

Nu melder Tyson ud i et interview med TMZ Sports, at han er klar til at tage kampen op mod hvem som helst.

Da han blev spurgt til en mulig kamp mod MMA-legenden Tito Ortiz, var svaret klart.

- Alle, der er villige til at bidrage til velgørenhedskampen, er velkomne til at udfordre mig. Jeg er åben over for alle, siger Mike Tyson.

Selvtilliden ser ikke ud til at fejle noget hos bokselegenden, der er på vej tilbage i form.

- Jeg har det sjovt, ser godt ud, viser mine nye krop frem. Alt er muligt, siger Tyson i interviewet.

Imens comebackrygterne har kørt på fuld tryk, har Mike Tyson været aktiv på Instagram, hvor han senest har lagt denne video op, som giver en smagsprøve på Tysons form.

Mulig revanche mod Holyfield

En anden mulig modstander er 57-årige Evander Holyfield, som tilbage i 1997 sejrede mod Tyson i den famøse kamp, hvor 'Iron Mike' bed et stykke af Holyfields øre af.

Han er klar på en revanche, men kun for det gode formåls skyld.

- Der er mange mennesker derude, der har brug for hjælp. En kamp som denne kunne hjælpe en masse af dem, siger Tyson.

Evander Holyfield i smerte efter Mike Tyson har bidt ham i øret i kampen i 1997.