Boksning

Se de fedeste billeder fra Mike Tysons comeback-kamp

To tidligere sværvægtsmestre, en verdenskendt rapper og et tomt Staples Center i Los Angeles. Se de fedeste billeder fra Mike Tysons comeback-kamp.

Ingen af de to legender kunne krone sig som vinder af søndagens showkamp. Boksekoryfæerne Mike Tyson og Roy Jones Jr. var i ringen i Los Angeles, men dommerne mente, de to kæmpere var jævnbyrdige.

Mike Tyson er en af historiens største boksere, hvorfor opgøret ganske naturligt havde opnået stor interesse rundt omkring i verden. Tyson havde således ikke bokset en professionel kamp i 15 år.

Trods et tomt Staples Center var underholdningsværdien stadig i top. Vi har samlet de bedste billeder fra den store showkamp.

54-årige Mike Tyson ankommer til sin første professionelle boksekamp i 15 år.
Selvom boksekampen var for tomme tribuner som følge af den verserende coronapandemi, manglede det visuelle udtryk absolut ingenting. Mike Tyson og Roy Jones Jr. er ankommet i ringen.
Raplegenden Snopp Dogg præsenterede lydtemaet inden braget. Det samme gjorde sig gældende under det store event, hvor den 49-årige rapper kommenterede ud til de amerikanske sofaer.
Mike Tyson og Roy Jones Jr. gik i ringen til en lidt decimeret boksekampen. I stedet for de 'normale' 12 gange 3 minutter, varede comeback-kampen 8 gange 2 minutter. Mike Tyson 'vandt' de første to omgange.
Bokselegenden Mike Tyson fik mange slag ind på kroppen af Roy Jones Jr. "Det er lige meget, om han rammer dig med sit hoved, med slag, med stød til kroppen. Det hele gør ondt. Slagene på kroppen mærkede mig. De gør dig udmattet", sagde Jones.
Roy Jones Jr. fik også en del slag ind på Mike Tyson. Da kampen var uofficiel, var pointscoren ditto. Pointscoren viste, at de to boksere hver vandt fire omgange med cifrene 10-9. Roy Jones Jr. 'vandt' de sidste tre omgange efter en god start af Tyson.
Mike Tyson rammer Roy Jones Jr. med en dyb venstre.
Mike Tyson forlader ringen efter det uafgjorte resultat. Fysikken ligner efterhånden noget, den gjorde for 15 år siden. Bokselegenden havde inden opgøret natten til søndag tabt sig 45 kilo på grund af kampen.
Stemningen var umiddelbart ikke dårlig efter kampen. Her ses det også, at Roy Jones Jr. boksede med en speciel handske, der var til ære for den tidligere NBA-stjerne Kobe Bryant, der på tragisk vis døde tidligere på året.
Roy Jones Jr. og Mike Tyson poserer med deres bælter efter kampen. Bælter, der var lavet til begivenheden, og hvor 'Black Lives Matter' prydede forsiden.
Mike Tyson kunne med ro i maven stille sig op til billeder efter showkampen. Trods kampens minimale sportslige betydning fik Tyson ifølge Yahoos bokse-insider, Kevin Iole, 10 millioner dollars for kampen svarende til 62 millioner danske kroner.