Rio 2016

Jonathan Groth var oppe mod overmagten: Han er fra en anden planet

Den danske bordtennisspiller Jonathan Groth var chanceløs mod verdensmestereren. Han er fra en anden planet, lød det fra Groth efter kampen.

Det var ikke meget, han kunne stille op.

Jonathan Groths kinesiske modstander var ganske enkelt for god.

Verdensmesteren Ma Long kørte den danske OL-debtant over i fire hurtige sæt, og så var det farvel og tak til Jonathan Groth.

- Der kom en kanon tilbage hver gang. På en måde er det en fantastisk oplevelse at spille imod en, der er så dygtig. På den anden side er det ret hårdt at, hvordan han bare er en del bedre end en selv, siger Jonathan Groth om sin kinesiske modstander efter kampen til TV 2 SPORT.

Og meget tyder på, at det var den kommende OL-guldvinder, Jonathan Groth blev slået af natten til mandag.

- Han er jo outstanding. Klart den bedste i verden lige nu. Hvis han holder hovedet koldt, så vinder han også OL. Han er fra en anden planet, siger Jonathan Groth.

Se hvordan det gik, da Groth var oppe mod verdensmesteren i videoen her: