Rio 2016

Var kun fire sekunder fra OL-guld: Skuffet verdensetter grædefærdig på podiet

Mariya Stadnik græd på podiet, da hun skulle modtage sin sølvmedalje i brydning. Hun var bare fire sekunder fra en guldmedalje.

De fleste OL-atleter vil være lykkelige for en sølvmedalje. Enkelte vil måske ærgre sig lidt en smule, men det er nok de færreste, for hvem udtrykket 'du vinder ikke sølv, du taber guld' giver mere mening end den 28-årige bryder Mariya Stadnik fra Aserbajdsjan.

I 2008 fik hun bronze ved OL i Beijing. I 2012 blev det til sølv ved legene i London. Ondsag aften blev det påny til sølv, men det var på den måske mest smertefulde måde overhovedet.

De der var fire sekunder tilbage af finalen, førte hun med 2-1. Dermed lignede det en sikker triumf, men så indtraf det uventede.

Men med et hurtigt ryk fik modstanderen Eri Tosaka vendt op og ned på det hele. Japaneren fik Stadnik ned på måtten med fire sekunder igen, scorede to point og vandt dermed kampen 3-2.

Mariya Stadnik lignede efter kampen en, der ikke kunne fatte, hvad der lige var sket.

Da hun 20 minutter senere skulle op på podiet og have overrakt sølvmedaljen, brød hun sammen.

Aserbajdsjaneren begyndte at græde, mens det danske IOC-medlem Poul Erik Høyer overrakte hende medaljen.

Tårerne blev hurtigt afløst af irritation

Mariya Stadnik lignede derefter ikke en, der havde lyst til at få taget billeder sammen med de andre medaljevindere. Hun prøvede at komme hurtigt væk fra seancen, og tog sin medalje af.

Men pressens nysgerrige linser var ikke færdige med hende, og ville have billeder efter selce medaljeceremonien. 

Det skete kun modvilligt og med bøjet hoved og medaljen gemt af vejen bag ryggen.