Rio 2016

Skøre jubelscener: Er bryderne olympiske mestre i at fejre medaljer?

Flere brydere har leveret nogle ret bemærkelsesværdige jubelscener, efter de har vundet OL-guld. Se nogle af dem her.

Det er kun Pernille Blume og de danske håndboldherrer, der som de eneste danskere ved dette OL har haft muligheden for at fejre OL-guld.

Og selv om der har været rigtig mange jubeldanse under OL, blander nogle brydere sig blandt de mest bemærkelsesværdige af slagsen.

Selv om cubanske Mijain Lopez hører til i den tunge ende af bryderklassen (130 kg), viste han tegn på lette dansetrin, da OL-guldet var sikret.

Bagefter følte han også lige for at skulle bryde med sin træner for at vise, hvem der var den stærkeste.

Nakkeløft

Kvindelige brydere viste også evner i jubelscenerne. Her fik især to japanske kvinder vist deres råstyrke, som du kan se i videoen over artiklen.

Efter Eri Tosaka havde vundet guld i 48 kg klassen, løftede hun så let som ingenting sin træner op på sine skuldre.

Sara Dosho (69 kg-klassen) lavede en blanding af de to andre jubelscener ved først at bryde med sin træner og derfor løftede ham op. Vel at mærke kun ved hjælp med nakken.