Maja Jager taber tæt dyst ved European Games

Maja Jager er ude af recurve individuelt efter knebent nederlag til russer i ottendedelsfinale.

Bueskytten Maja Jager er ude af den individuelle konkurrence i recurve ved European Games.

Således tabte hun sin ottendedelsfinale efter en meget jævnbyrdig match mod russeren Inna Stepanova, der sejrede efter shoot off.

Her havde de hver en pil, og russeren satte en 8'er, mens Jager kun scorede 7.

Forinden havde de afviklet fem sæt, som alle var endt uafgjort.

Jager vandt sølv i disciplinen for fire år siden, men kunne altså ikke gentage bedriften.

Til gengæld var hun med til at vinde bronze i holdkonkurrencen tidligere ved dette European Games.

Det var blandt andre sammen med Randi Degn, der i den individuelle konkurrence skal ud i sin ottendedelsfinale senere onsdag formiddag.