Tour de France

Landis udsender bog før Touren

Cykelrytteren Floyd Landis, der sidste år blev testet positiv i forbindelse med sin sejr i Tour de France, har en bog klar til udsendele kort før dette års udgave af løbet.

"Positively false" er planlagt til at udkomme i slutningen af juni, kort før Touren går i gang lørdag den 7. juli.

Uanset hvad der sker i Landis' doping-sag, der behandles for øjeblikket, kommer han ikke selv til at køre løbet. Han afstod forleden fra at køre løb i Frankrig i 2007, til gengæld for at få en høring i Frankrig udsat.

Bogen vil fortælle hans livshistorie og blandt andet indeholde detaljer fra hans opvækst hos de stærkt religiøse mennonitter.