Cykling

Tidl. Riis-rytter bliver direktør

Den norske cykelrytter Kurt Asle Arvesen, der i 2004-2009 kørte for Bjarne Riis, bliver ny sportsdirektør for det britiske cykelhold Team Sky til næste sæson. Det bekræfter den nuværende Team Sky-rytter over for norsk TV 2 Sporten.

"Vi har snakket sammen om det her, siden jeg kom til holdet. Sky har været førstevalget hele vejen, og det var det, jeg havde håbet på," siger Kurt Asle Arvesen til norsk TV 2 Sporten.

I stillingen som sportchef kommer den 38-årige nordmand til at arbejde med ryttere som Edvald Boasson Hagen, Bradley Wiggins og Geraint Thomas.

Inden Kurt Asle Arvesen skrev under på sin nye kontrakt med Team Sky, har han også været i spil som ny sportschef for det norske landshold, og skulle angiveligt også have været i kontakt med det norske cykelforbundet.