Cykling

De store hold presser Saxo Bank

Det er hårde odds for Bjarne Riis og hans Saxo Bank-SunGard-mandskab, når den danske holdejer forsøger at hente forstærkninger til sit cykelhold.

Årsagen er, at det er svært for Bjarne Riis at matche de økonomisk stærkeste mandskaber, når det gælder om at få de bedste rytteres underskrift.

"Det er svært at hamle op med hold som Sky, Leopard-Trek og BMC Racing. De opererer med nogle budgetter, som er i en lige for sig, og derfor bliver det svært at byde ind på nye ryttere, hvis de har sat sig for at ville have dem," siger Bjarne Riis til B.T.

Ville gerne have haft en stjerne mere

Holdejerne gør det også klart, at han gerne havde set endnu et stort navn føjet til truppen, og pengene ville have været noget problem.

"Det er rigtigt, at Saxo Bank gerne ville give mig flere penge, hvis vi kunne finde den rigtige. Jeg ville godt have haft et 'navn' mere i truppen, men af forskellige grunde er det ikke lykkedes," forklarer Riis.

"Vi kunne godt have fået en bjergrytter mere ind på holdet, men jeg er glad for Bruno Pires, som er vores nyeste mand. Han vil være en god støtte for Alberto, og til næste år prioriterer vi anderledes, så vi kommer med helt friske ben til Tour de France. Vi skal nok klare os, med det vi har."