Cykling

Glad Riis: Låg på spekulationer

Fredag den 8. juni blev dagen, hvor Bjarne Riis kunne annoncere, at Alberto Contador vender tilbage til hans cykelhold Team Saxo Bank, når hans karantæne er overstået den 5. august.

En dag, som Bjarne Riis har ventet længe på.

"Hele vejen gennem de sidste to svære år har vi valgt at støtte Alberto, så at vi nu kan annoncere hans comeback til holdet, er noget jeg har set meget frem til. Nu kan vi endelig lægge låg på alle de her spekulationer og fokusere på at opbygge holdet til de kommende år," siger holdejer Bjarne Riis.

Bygge videre på samarbejde

"Der har været så mange spekulationer og rygter om Alberto Contador og hans fremtid i de seneste måneder, men både vores sponsorer, holdet og Alberto har delt det samme ønske om at fortsætte og bygge videre på vores samarbejde."

Alberto Contador gør efter planen comeback for Team Saxo Bank i Eneco Tour, der begynder den 6. august, og det store mål for det, der er tilbage af sæsonen, er Spanien Rundt.

Flere hold store hold i cykelverdenen har været interesseret i at få tilknyttet Alberto Contador, efter hans kontrakt med Team Saxo Bank blev opløst, da spanieren blev idømt karantæne for at have clenbuterol under Tour de France 2010.