Tour de France

Nicki: En af de værste etaper

Feltets mest rutinerede dansker har efterhånden prøvet det meste i Tour de France. Men Saxo Bank-Tinkoff Banks Nicki Sørensen forudser alligevel, at torsdagens etape bliver noget specielt. De hårde stigninger, sætter deres præg på alle rytterne, mener han.

"For de fleste er den et mareridt. Som regel er der nogle stærke ryttere, der angriber. Det er et kaos i starten, og feltet bliver tit splittet i de første 10 forskellige grupper. Alle vil gerne prøve at finde den rigtige gruppe at sidde i, og de skarpe ryttere vil gerne af sted i udbrud. Det bliver helt sikkert en af de værste etaper, siger Nicki Sørensen til tour.tv2.dk.

Sørensen mener, at han kan hjælpe holdkammeraten og bjergrytteren Chris Anker Sørensen, på de få flade stykker af etapen, men ellers handler etapen kun om overlevelse for Nicki Sørensen.