Tour de France 2014

TV: Shut up, legs! Sådan hylder man legenden Voigt

Den tyske veteran Jens Voigt fik for alvor indledt sin afskedsturné i Tour de France, da Trek Factory-rytteren meget symbolsk angreb på den første meter af den første etape i årets udgave af verdens største cykelløb.

42-årige Voigt, der er den ældste rytter i Tour-feltet, slap af sted med to følgesvende, men også de fik tyskerens baghjul at se ved dagens pointspurt, som Voigt udnyttede til at køre solo.

Forude ventede 100 kilometers ren smerte, som det så ofte har gjort for den evigt angrebsivrige Voigt, der endda har opfundet et udtryk til selvsamme lejlighed: shut up, legs!

Og netop det blev han pænt mindet om af en engelsk tilskuer, der fik sendt budskabet til den lidende Voigt, som næppe kunne undgå at have hørt det.

Det røg i hvert fald klart igennem til alverdens tv-seere - hør selv i tv-klippet over artiklen.

#tourtv2 på TV 2