Tour de France

Glad og stolt Fuglsang: Havde jeg bare vidst det var så nemt

Husk du kan se Tour de France på TV 2 Play.

Femte etape i Tour de France blev en etape, der sjældent er set så dramatisk.

Den forsvarende mester Chris Froome udgik, storfavoritten Alberto Contador mistede 2 minutter og 35 sekunder til konkurrenten Vincenzo Nibali, og en dansker viste, at han er mere end almindeligt godt kørende i år.

- Det var fedt, det var det. Havde jeg bare vidst det var så nemt, så havde der ikke været nogen grund til bekymringer i morges, sagde Jakob Fuglsang med et glimt i øjet umiddelbart efter dagens andenplads.

Fuglsang gjorde det som ingen troede var muligt. Sammen med sin holdkaptajn Vincenzzo Nibali, og den senere etapevinder Lars Boom, satte han alt og alle på etapens afslutning, så selv specialister som Fabian Cancellara og Peter Sagan måtte give fortabt.

- Vi forsøgte at være på forkant, og sad hele tiden fremme, og så forsøgte på at komme godt ind på Pavé-stykkerne. Og så godt udstyr på den cykel vi kørte på i dag, så det var lige før man ikke mærkede det, sagde en storsmilende Jakob Fuglsang efter dagens Astana-triumf.

Før Fuglsang blev professionel landevejsrytter, gjorde han sig indenfor mountainbike-sporten, en fortid der hjalp ham på dagens etape.

- Jeg følte mig egentligt godt tilpas på den første pavé, selvom det var mudret og forholdsvis glat kom jeg rimelig godt igennem, og det har da nok lidt med min mountainbikefortid at gøre

#tourtv2 på TV 2