Høj afviser Kyllingens anklage om OL-doping i 2004
Se Tour de France på TV 2 PLAY
Frank Høj indrømmede søndag, at han har taget epo i sin neoprofessionelle karriere, men at han stoppede, da Festina-skandalen rullede fra 1998.
Dermed afviser han også Michael Rasmussen forklaring til Danmarks Idrætsforbunds og Anti Doping Danmarks dopingrapport, i hvilken Rasmussen har forklaret, at han og de fire andre danske OL-ryttere i 2004 - herunder Frank Høj - dopede sig med stoffet Synachten.
Historien gik på, at han smuglede en ampul ind i OL-byen i en ghettoblaster, men det afviser Frank Høj.
- Bo Hamburger kan ikke som sådan bakke op om Michael Rasmussens historie, men han siger, at har det fundet sted, må jeg være én af de ryttere, der har gjort det, siger Frank Høj til TV 2 SPORT.
- Nicki Sørensen og Michael Rasmussen siger, de har taget det her stof, og det kan jeg jo ikke stå på mål for. At vi skulle have siddet alle ryttere og diskuteret det her, er ikke noget, der har fundet sted.
Du har ikke siddet i OL-byen og talt om doping med de fire andre?
- Nej, og det er også det, som de andre danske ryttere siger. Undtagen Michael Rasmussen.
Hvordan har du det med, at han sætter dig under mistanke?
- Det har jeg det selvfølgelig skidt med, og hvad der ligger til grund for det, ved jeg ikke, og det vil jeg egentlig heller ikke tage stilling til. Han kan have mange bevæggrunde, og dem skal vi nok ikke sidde og diskutere her.