Vuelta a España

Massiv rygtestrøm om fremtiden: Her er Riis' svar

Se Vuelta a España på TV 2 PLAY

Det ene rygte overtaget hurtigt det andet om, hvad fremtiden skal bringe for Bjarne Riis.

Tidligere på året blev han fyret som ledende sportsdirektør på Tinkoff-Saxo, og siden da har spekulationerne om Riis' næste projekt fået frit spil.

I dagens Vuelta-studie på TV 2 SPORT blev Bjarne Riis så forholdt de forskellige rygter.

Holm, Riis og Saxo-boss

Cykelmagasinet skrev onsdag aften, at et nyt dansk cykelprojekt var under opsejling - blandt andet fordi Brian Holm og Bjarne Riis flere gange var set på Saxo Banks hovedkontor.

Lars Seier, der er direktør i Saxo Bank, var tidligere på ugen ude og annoncere, at han var klar med et nyt sportsprojekt, hvilket gav rygtet ekstra benzin. Det projekt var dog ishockeyklubben Rungsted, og Bjarne Riis maner da også Holm-Riis-Seier-rygtet til jorden.

- Det kan jeg ikke bekræfte, siger Riis til TV 2 SPORT.

Orica GreenEDGE med Lars Seier

I cykelverdenen går der også et rygte om, at Bjarne Riis vil tage Lars Seier i hånden og blive en del af det australske cykelhold Orica GreenEDGE. Rygtet går også på, at han vil tage flere danske ryttere med.

- Den har jeg så ikke hørt. Der kommer jo nye rygter hver dag næsten, og et eller andet sted synes jeg jo bare, det er spændende at følge. Jeg får travlt i hvert fald. Jeg vil gå så langt og sige, at den dag, jeg har noget konkret om, hvad jeg skal lave, skal jeg nok snakke om det.

Så du har ikke ringet til nogen danske ryttere og sagt: ’kom med mig til Australien?’

- Nej, det har jeg ikke.

Nej fra MTN Qhubeka

For nylig skrev BT, at det sydafrikanske hold MTN Qhubeka havde sagt nej til et tilbud fra Bjarne Riis, som skulle være klar til - sammen med Lars Seier - at købe sig ind i holdet med sponsormillioner. Det blev angiveligt til et nej, fordi sponsorerne ikke ønskede Riis med hans dopingfortid.

- Der var en gut fra derfra, som udtalte sig, og jeg tror ikke, han vidste, hvad der foregik.

Så du har ikke været i forhandlinger med dem?

- Nej.

- Jeg har heller ikke ringet rundt til andre hold og tilbudt mig, som der har været skrevet meget om. Der er mange gode historier derude, men lad os nu se, hvad der sker i den sidste ende, siger Bjarne Riis til TV 2 SPORT.

Bjarne Riis er i dag torsdag og fredag ekspert i Vuelta-studiet på TV 2 og TV 2 SPORT. Sendeplanen kan ses her.

Vuelta på alle TV 2's platforme

  • Fra 22. august til 13. september sender vi mange timers cykling fra Vuelta a España
  • Etaperne sendes på TV 2 og TV 2 SPORT - sendeplaner kan ses her
  • Når etapen er slut, og der er Nyheder kl. 18 på TV 2, fortsætter Vuelta-studiet på TV 2 SPORT
  • Det hele kan også ses på TV 2 PLAY
  • Alle etaper dækkes i fuld længde på vuelta.tv2.dk, hvor du kan følge med i livebloggen
  • I vores gratis app TV 2 Cykelcenter kan du se resultater og stillinger, høre etaperne som radio og meget, meget mere
  • Undervejs på etaperne kan du live-quizze på fan.tv2.dk

Vuelta a España på TV 2 PLAY

  • På TV 2 PLAY kan du se Vuelta a España LIVE hvor som helst
  • Etaperne kan ses uden reklameafbrydelser
  • Se de sidste ti minutter af alle etaper on demand
  • Sådan får du TV 2 PLAY