Vuelta a España

Efter Sagan-påkørsel: Tinkoff-Saxo overvejer sagsanlæg

Se Vuelta a España på TV 2 PLAY

Den 8. etape i årets Vuelta a España blev en dramatisk omgang med mange styrt, flere udgåede ryttere og nu måske med et sagsanlæg mod en motorcyklist som prikken over i'et.

Peter Sagan (Tinkoff-Saxo) blev mod etapens slutning sendt i asfalten af en motorcyklist, og nu overvejer holdet af tage retslige skridt mod motorcykelbødlen.

- Tinkoff-Saxo meddeler efter 8. etape af Vuelta a España, at holdet overvejer at tage retslige skridt mod den eller de personer, som var ansvarlige for at køre ind i Peter Sagan med 8,2 kilometer til mål på etapen, skriver Tinkoff-Saxo i en pressemeddelelse.

Også Peter Sagan har været ved tasterne og kommenteret dagens hændelse.

- Jeg håber, at hvad der skete i dag endelig er nok til, at tingene begynder at blive gjort anderledes, skriver Peter Sagan på Twitter.

Endnu er "gerningsmanden" ikke fundet, men Tinkoff-Saxo vil gøre, hvad man kan for at finde vedkommende.

- Den uacceptable kollision forårsagede Peter Sagans styrt og har efterladt ham med omfattende overfladiske skrammer på venstre balde og ben, skriver holdet videre.

Sagan formåede dog at køre i mål på etapen.

Efter turen i asfalten viste tv-billederne en rasende Sagan, der lod vreden få frit løb uden dog at være til fare for nogen.

Det raserianfald har efterfølgende kostet ham en bøde på omkring 700 kroner.

Vuelta på alle TV 2's platforme

  • Fra 22. august til 13. september sender vi mange timers cykling fra Vuelta a España
  • Etaperne sendes på TV 2 og TV 2 SPORT - sendeplaner kan ses her
  • Når etapen er slut, og der er Nyheder kl. 18 på TV 2, fortsætter Vuelta-studiet på TV 2 SPORT
  • Det hele kan også ses på TV 2 PLAY
  • Alle etaper dækkes i fuld længde på vuelta.tv2.dk, hvor du kan følge med i livebloggen
  • I vores gratis app TV 2 Cykelcenter kan du se resultater og stillinger, høre etaperne som radio og meget, meget mere
  • Undervejs på etaperne kan du live-quizze på fan.tv2.dk

Vuelta a España på TV 2 PLAY

  • På TV 2 PLAY kan du se Vuelta a España LIVE hvor som helst
  • Etaperne kan ses uden reklameafbrydelser
  • Se de sidste ti minutter af alle etaper on demand
  • Sådan får du TV 2 PLAY