Vuelta a España

Hansen vil have regler: Motorcykler hamrer forbi med 100 i timen

Se Vuelta a España på TV 2 PLAY

Lørdag blev Vueltaen ramt af en skandale, da en af løbets motorcykler sendte superstjernen Peter Sagan i asfalten.

Det samme skete under Tour de France, hvor Jakob Fuglsang blev pløjet ned bagfra, og problemet med motorcyklerne er stort, mener Sagans danske holdkammerat, Jesper Hansen.

- Motorcyklerne tager ikke nok hensyn. Når de tror, der er frit, får den fuld gas, og så hamrer de forbi med 100 kilometer i timen. Så kan de jo ikke rigtig nå at reagere, hvis en rytter slår et svaj. Jeg synes, de må til at lave noget med, at de ikke må køre så stærkt, siger Hansen til TV 2 SPORT.

Peter Sagan var efterfølgende rasende. Han slog til en lægebil og sparkede efterfølgende sin egen cykel i jorden.

Den opførsel gav ham en bøde på omkring 2.000 kroner, og den vækker harme hos Tinkoff-Saxos sportsdirektør, Tristan Hoffman.

- Jeg talte med juryen efter etapen, og de sagde, at de ikke kunne tolerere hans opførsel. Jeg mener, at når du har en puls på 180 og er fuld af adrenalin, er reaktionen meget normal. Men de ville sanktionere ham, og det gjorde de uheldigvis, siger Hoffman til TV 2 SPORT.

Peter Sagan måtte opgive at stille til start på søndagens 9. etape som følge af sit styrt.

Vuelta på alle TV 2's platforme

  • Fra 22. august til 13. september sender vi mange timers cykling fra Vuelta a España
  • Etaperne sendes på TV 2 og TV 2 SPORT - sendeplaner kan ses her
  • Når etapen er slut, og der er Nyheder kl. 18 på TV 2, fortsætter Vuelta-studiet på TV 2 SPORT
  • Det hele kan også ses på TV 2 PLAY
  • Alle etaper dækkes i fuld længde på vuelta.tv2.dk, hvor du kan følge med i livebloggen
  • I vores gratis app TV 2 Cykelcenter kan du se resultater og stillinger, høre etaperne som radio og meget, meget mere
  • Undervejs på etaperne kan du live-quizze på fan.tv2.dk

Vuelta a España på TV 2 PLAY

  • På TV 2 PLAY kan du se Vuelta a España LIVE hvor som helst
  • Etaperne kan ses uden reklameafbrydelser
  • Se de sidste ti minutter af alle etaper on demand
  • Sådan får du TV 2 PLAY