Vuelta a España

Stor optakt: Læs alt om den hårdeste etape nogensinde

Se HELE etapen på TV 2 PLAY

11. etape i Vuelta a España 2015 kræver i bund og grund ikke anden end et kig på etapeprofilen.

Her kommer det alligevel, hvis du skulle være i tvivl om, hvorfor ord som vanvittig, brutal og lignende tillægsord er blevet syet fast på etapen.

Den er blevet kaldt den hårdeste etape nogensinde i en Grand Tour. Ifølge arrangørerne skal der over de 138 kilometer køres 5.000 højdemeter. Der er seks kategoriserede stigninger, hvoraf fire er i kategori 1 og en uden for kategori. I bunden af artiklen kan du se detaljerede profiler på alle disse stigninger.

- Det bliver et slagtehus, siger Cannondale - Garmins danske sportsdirektør Johnny Weltz om etapen.

Der skal selvfølgelig ske noget helt ekstremt, hvis en rytter skal vinde Vueltaen på dagens etape, men en halvdårlig dag for en klassementsrytter kan sagtens gøre, at vedkommende taber Vueltaen. Derfor regner Rolf Sørensen ikke med, at de to største stjerner går i storoffensiv på dagens etape.

- Quintana og Froome vil gerne lidt længere hen, før de rigtig åbner op for sluserne, siger Rolf Sørensen.

Alligevel er netop Quintana og Froome bookmakernes favoritter til at tage sejren i Andorra. Herefter kommer Fabio Aru, Rafal Majka, Joaquim Rodríguez og Alejandro Valverde.

Ud af etapens 138 kilometer er 54,8 kilometer stigninger.

I klippet over artiklen kan du se Vuelta-studiet diskutere dagens etape.

Hele etapen vises på TV 2 SPORT - se med fra klokken 13:10. TV 2 sender fra 16:15. Tinkoff-Saxos Christopher Juul-Jensen er med som ekspert.

Collada de Beixalis, kategori 1 - 6,5 km med 8,7 procent i snit

Col d’Ordino, kategori 1 - 9,9 km med 7 procent i snit

Coll de la Rabassa, kategori 1 - 13,8 km med 6,6 procent i snit

Collada de la Gallina, uden for kategori - 11,7 km med 8,5 procent i snit

Alto Els Cortals d'Encamp, kategori 1 - 8,6 km med 9 procent i snit

Vuelta på alle TV 2's platforme

  • Fra 22. august til 13. september sender vi mange timers cykling fra Vuelta a España
  • Etaperne sendes på TV 2 og TV 2 SPORT - sendeplaner kan ses her
  • Når etapen er slut, og der er Nyheder kl. 18 på TV 2, fortsætter Vuelta-studiet på TV 2 SPORT
  • Det hele kan også ses på TV 2 PLAY
  • Alle etaper dækkes i fuld længde på vuelta.tv2.dk, hvor du kan følge med i livebloggen
  • I vores gratis app TV 2 Cykelcenter kan du se resultater og stillinger, høre etaperne som radio og meget, meget mere
  • Undervejs på etaperne kan du live-quizze på fan.tv2.dk

Vuelta a España på TV 2 PLAY

  • På TV 2 PLAY kan du se Vuelta a España LIVE hvor som helst
  • Etaperne kan ses uden reklameafbrydelser
  • Se de sidste ti minutter af alle etaper on demand
  • Sådan får du TV 2 PLAY

Quiz med TV 2 FAN

  • Gå ind på FAN.TV2.DK under etapen
  • Vær parat til at quizze og vurdere ryttere
  • Scor point for at svare rigtigt og hurtigt
  • Vind dagens Vuelta-trøje eller andre fede præmier