Tour de France

Froome drev gæk med Tour-feltet: Havde ikke regnet med at skulle sprinte mod Sagan

Ti kilometer før mål stak Peter Sagan afsted fra feltet. Han fik gult selskab af Chris Froome, og de så sig ikke tilbage.

Det er en helt ny, anderledes og uforudsigelig Chris Froome, som vi har set ved dette års Tour de France. Han er tidligere blevet beskyldt for at være mekanisk og robotagtig.

Se Tour de France på TV 2 PLAY

Det images gjorde den dobbelte Tour-vinder fuldstændig til skamme på 11. etapes sidste ti kilometer.

Peter Sagan angreb i den kraftige sidevind, og her fulgte den gule førertrøje, Chris Froome, efter Sagan. Og feltets ryttere kunne ikke svare tilbage på angrebet.  

- I dag var virkelig en dag, hvor holdet hjalp mig. Vi lå hele tiden helt med fremme i feltet, og til sidst gjorde det, at jeg lå med fremme, da Peter Sagan angreb. Tak til mine holdkammerater, sagde Chris Froome lige efter 11. etape.

Den grønne og den gule trøje fulgtes i mål, og de kom ind seks sekunder før feltet, hvor resten af klassementsfavoritterne sad. Med bonus sekunderne øgede briten sin føring med i alt 12 sekunder til hans rivaler.

- Jeg kan ikke tro på det. Jeg troede bestemt ikke, at jeg ville komme ind som nummer to i dag og sprinte mod Sagan.

12 sekunder er en lille sejr, men den har en stor symbolsk betydning. Det er nemlig aldrig set før, at Chris Froome har kuppet alle sine konkurrenter, som han gjorde på 11. etape.

Sagan endte med at tage etapesejren, men han blev overskygget af Chris Froomes nye dristighed.

- Det bliver helt anderledes at sprinte mod Peter Sagan på Mont Vontoux, jokede Chris Froome smilende til sidst.

Se hvordan Chris Froome kørte væk fra feltet ti milometer før mål i klippet nedenfor