Tæv med cykelpumpe og ’er muss’! Her er Brian Holms ondeste citater

Den danske sportsdirektør er kendt som en venlig og humørfyldt sjæl, men han har også fyret noget skarpe citater af gennem tiden.

Øjnene blev i dén grad spærret op, da Brian Holm i årets Tour de France analyserede Nairo Quintanas indsats på 8. etape.

Se Tour de France på TV 2 PLAY

Den danske Etixx - Quick-Step-sportsdirektør startede med at spørge, om han måtte bande på tv, inden han sagde sin mening om, at colombianeren koncentrerede sig om en drikkedunk, da Chris Froome gik til angreb på toppen af Col de Peyresourde.

- Man må håbe, at sportsdirektøren har slået ham med en cykelpumpe, da de kom til hotellet; en af de tunge, gammeldags fodpumper. Der skulle han have nogen over nakken, så han kan lære det, sagde Brian Holm til TV 2 SPORT.

Citater her er et af mange, som vi vil huske Brian Holm for.

I klippet over artiklen kan du se en top-3 over de skarpeste/ondeste citater fra Holm.

Blandt dem er selvfølgelig det efterhånden legendariske "ER MUSS!" (han skal, red.), som blev sagt om Adam Hansen, der skulle køre videre, selv om han næsten ikke havde en hel knogle tilbage i kroppen.