Cykling

Qatars varme knækker ryttere på stribe: Opkast på opløbet og uhyggeligt styrt

Kvindernes løb blev præget af ryttere, der blev tydeligt mærket af Qatars voldsomme varme.

Med op mod 40 graders varme var der flere ryttere, der led voldsomt under kvindernes holdløb søndag eftermiddag.

Flere ryttere havde svært ved at følge med deres hold ude på ruten, og gav slip tidligt.

Ikke et udsædvaneligt syn i et holdløb, men hvad der skete for flere hold mod slutningen af deres løb var mere opsigtsvækkende.

Først blev varmen for meget for en rytter på Twenty16-Ridebiker-mandskabet.

Rytteren sad som den fjerde kvinde og skulle derfor i mål, for at holdets tid talte. Men med få hundrede meter tilbage af løbet eksploderede rytteren, og en mundfuld opkast sprøjtede ud af hendes mund. Hun slap øjeblikket sit tråd, og kort efter tømte hun sig ud over cyklen. Se det klip øverst i artiklen.

Twenty16-rytteren var dog ikke den eneste, der knækkede i varmen.

Rabo Liv-rytteren Anouska Koster lå bagerst i sit mandskabs tog, da hun ud af det blå kørte ind i en barriere. Hun forsøgte febrilsk og grædende at komme tilbage på cykling, mens blodet løb ned ad hendes ansigt.

Du kan se den episode herunder, men vi advarer mod ubehagelige billeder.

Varmen påvirkede i voldsom grad Anouska Koster fra Rabo Liv, der kørte direkte af ruten og styrtede på grund af varmen.

Anouska Kosters koordineringsevner var sat ud af kraft, og holdlederne havde svært ved at få hende til at slappe af.

Favoritterne fra Boels Dolmans-holdet endte med at vinde holdløbet foran Canyon Sram Racing og Cervelo Bigla Pro Cycling Team.

Julie Leths hold, Hitec Products, endte på femtepladsen.

Raboliv var i spil til medaljer, men på grund af Anouska Kosters styrt, så endte de sidst.