Glædestårer på podiet: Her får dansker sin VM-trøje
Jakob Egholm kæmpede med at holde tårerne tilbage, da han fik overrakt sin VM-trøje.
Efter et flot løb vandt den danske juniorrytter Jakob Egholm fredag eftermiddag VM-guld på landevej.
Sammen med Julius Johansen stak Egholm af fra den forreste gruppe med lige godt otte kilometer tilbage af løbet.
Johansen gav sig fuldt ud, inden han lod Jakob Egholm køre alene mod mål og VM-titlen.
Egholm fuldførte det flotte danske angreb og vandt VM for juniorer.
På podiet var det en tydeligt glad, men også bevæget dansker der modtog VM-trøjen.
Danskeren var et stort smil, da han trådte op på podiet og blev hyldet af sine holdkammerater, men da nationalmelodien blev øjnene våde.
Kort efter skulle Egholm så igen på podiet. Sammen med resten af det danske landshold skulle han nemlig hyldes for at have vundet juniorernes nationscup, efter Danmark har været det bedste juniorlandshold set over hele sæsonen.
Herunder kan du høre, hvordan Egholm havde det med nu at kunne kalde sig verdensmester.