Troede du Sagan var uhyggelig i 2016? Så bare vent til 2017...

16x9
Peter Sagan - en sand superstjerne. Foto: DAVID MARIUZ / Scanpix Denmark

Den slovakiske superstjerne og dobbelte verdensmester kommer til at diktere cykelåret 2017, spår TV 2 SPORTs kommentator Brian Nygaard.

Han kom, han så, men han sejrede ikke i Tour Down Under. Men Peter Sagan fik i den grad vist, at han er manden, de andre skal slå, hvis de vil vinde de store løb i år. Jeg har svært ved at forestille mig, at han ikke kommer til at spille en hovedrolle i stort set alt, han stiller til start til i den her sæson. Fra klassikerne og fremefter.

Hvis han var god nok til at være næstbedst på kvart blus i januar, bliver han altså uhyggelig stærk til marts og april.

Brian Nygaard

Han mødte efter sigende op til Tour Down Under uden ret mange kilometer i benene, men hans bundniveau er så højt, at det er nok til at være en afgørende faktor i forhold til, hvordan løb bliver tabt og vundet. Sådan var det også i Australien, hvor han var med fremme på stort set samtlige etaper – både for at hjælpe sine nye holdkammerater og for forsøge at vinde selv. Og tag ikke fejl: løbet i Australien rangerer nu som WorldTour, og han konkurrerer med ryttere, der har det som et decideret mål. Så at være med der og køre op og ned igennem feltet, som det passer ham, viser, at han er han klar – uanset hvor lang hans pause var ovenpå sidste års triumftog. Jeg kender ingen andre, der er i stand til at være så gode med så lidt forberedelse.

Peter Sagan er altid en populær skikkelse ved de store cykelløb.
Peter Sagan er altid en populær skikkelse ved de store cykelløb. Foto: DAVID MARIUZ / Scanpix Denmark

Peter Sagan er verdens bedste cykelrytter lige nu, og den titel kan man altså godt bære, selvom man ikke har vundet Tour de France og aldrig nogensinde kommer til det. Men hvis man kortlægger de egenskaber, der gør en verdensklasserytter, scorer Sagan helt sikkert top-karakter i ni ud af ti kategorier. Ikke mindst den, der handler om underholdningsværdi, og på den måde er han også velfortjent sportens suverænt dyreste rytter at have på kontrakt. Den kommercielle værdi, han leverer, er rigtigt meget værd og derfor var der formentlig ikke ret mange, der var i stand til at matche det tilbud, hans nye tyske hold kunne præsentere. Det ville bare have ham.

Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen, hvis jeg siger, at han gjorde meste af arbejdet selv.

Brian Nygaard

Tilbage til sæsonen: I takt med, at felterne til de kommende løb bliver dybere og stærkere end det, vi så i Australien, så bliver Sagan også endnu bedre, jo tættere, vi kommer på klassikerne. Hvis han var god nok til at være næstbedst på kvart blus i januar, bliver han altså uhyggelig stærk til marts og april. Og lur mig, om det måske kommer til at betyde mindre, at hans nye hold måske ikke er lige så stærkt som adskillige af de andre - mand for mand. Sagan har dokumenteret med al mulig tydelighed, at han godt kan klare sig selv i den sidste halvdel af de største løb og vinde alligevel. De to verdensmesterskaber, han har vundet to år i træk er nok det bedste eksempel herpå. Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen, hvis jeg siger, at han gjorde meste af arbejdet selv.

Sagan hyldes efter VM-triumfen i 2016.
Sagan hyldes efter VM-triumfen i 2016. Foto: KHALED DESOUKI / Scanpix Denmark

Det fantastiske ved Sagan er, at han er den diametrale modsætning til den tendens, cykelsporten ofte bliver kritiseret for: at den er forudsigelig, kedelig og at de store hold kører for defensivt osv. Han både åbner og lukker finalerne, og det virker på inden måde som om, at han er bange for at sætte alt på et bræt, og det ligger i direkte forlængelse af, hvad jeg holder allermest af i klassikerne. Ofte får man det indtryk, at Sagan i modsætning til meget store dele af feltet ikke er bange for at tabe. Det kan der være flere årsager til, men mon ikke en af dem er, at han godt er klar over at han alt andet lige kommer til få mange chancer for at vinde de store monumenter de næste par år og så kan han jo lige så godt forsøge sig lidt som det passer ham på dagen. Mange andre ryttere får kun én eller to chancer i hele deres karriere for at sidde med lige så gode ben, som ham.

Det bliver hans knusende ryk, der afgør monumenterne efter mere end 200 kilometer i sadlen.

Brian Nygaard

Hvor Sagan før kun var fysisk overlegen i mange af løbene, er han nu efterhånden også ved at være mere taktisk moden og det det virker som om, at han for hver sæson bliver meget mere dreven i det spil. Og det får han måske brug for – ikke mindst i Paris-Roubaix, hvor finalen starter langt ude og et hold med flere ryttere på den anden side af Arenbergskoven ofte kan udnytte en overtalssituation. Her får Sagan muligvis brug for et k’ligt taktisk overblik, hvis han sidder alene så tidligt, men det bemærkelsesværdige er, at han formentlig er i stand til at vinde alligevel– også selvom han er udmanøvreret rent holdmæssigt. Det tror jeg ikke, at der er ret mange andre ryttere, der er.

Selv hvis Sagan nedjusterer lidt på de taktiske kiks, han måske kunne begå af ren og skær køreglæde, vil han stadigvæk være på et helt andet niveau i forhold til de fleste af sine konkurrenter. Og uanet hvor mange spektakulære stunts, han er kendt for at kunne på cyklen udenfor løbene, kan vi lige så godt vænne os til, at det bliver hans knusende ryk, der afgør monumenterne efter mere end 200 kilometer i sadlen. Det er ikke en overraskende profeti, men jeg tror, at Sagan bliver suveræn i år på de vindblæste, brostensbelagte landeveje i Belgien og Nordfrankrig. Om det er ensbetydende med, at han vinder et eller to af dem, vil tiden vise, men det er ham, der holder nøglen til dem.