- Vis dig som chefen, Fuglsang
Fuglsang skal sætte kniven for struben af sig selv og ikke bare være tilfreds med at gøre det godt nok.
Det legendariske etapeløb Paris-Nice står for døren.
Og her er et løb, som passer Danmarks bedste cykelrytter, Jakob Fuglsang, perfekt. Det er her, hans vej mod en succesfuld sommer i Tour de France begynder. Men han skal æde sig selv mere, end han plejer. Han skal vise, at han vil gøre alt for at vinde løbet.
Jeg er sikker på, at han vil præstere godt i den kommende uge. Og hvorfor er jeg så sikker på det? Jo, Jakob Fuglsang kan nemlig alt på en cykel. Han er en elegant og komplet rytter, der kan klare alle cykelsportens facetter. Han leverer altid en god stabil præstation. Og derfor passer etapeløb ham godt.
Men jeg ved selvfølgelig også, at han har meget svært ved at vinde. Mere om det senere.
Fuglsang er teknisk dygtig, når han begiver sig ud på nedkørsler. Det samme gør sig gældende, når han skal med cyklen over brosten. Hvem husker ikke Tour de France 2014, hvor han på 5. etape fra Ypres til Arenberg blev nummer to efter at have trukket sin kaptajn Vincenzo Nibali frem over de smattede brosten i møgvejr det meste af dagen?
Han kørte i mål på en andenplads og sørgede samtidig for, at alle Nibalis nærmeste konkurrenter i klassementet var kørt i sænk. Den præstation vidner om fremragende teknik.
Fuglsang mestrer også at køre i sidevind. Noget der ellers kan give mange ryttere problemer. Og så kan han klatre. Han er absolut kompetent i de store bjerge og er på sine bedste dage meget tæt på de dygtigste klatrere i verden.
Enkeltstarterne er heller ikke et sted, han falder igennem. Han forsvarer sig glimrende i den ensomme kamp på landevejen, når det er den disciplin, der er dagens job som cykelrytter.
Derfor ligger Paris-Nice godt til Fuglsang.
Bundniveau er en garanti for noget godt. Han mangler måske lige dygtiggørelse af en af tingene. Men der er altid en sikkerhed for en sikker og stabil præstation fra danskeren.
Sæt kniven for struben af dig selv, Jakob!
2017-sæsonen er begyndt godt for Jakob Fuglsang, som har en fri rolle på Astana-holdet. Han er sågar udråbt til kaptajn til Tour de France. Men jeg kender også hans chef på Astana-holdet, Alexander Vinokourov, godt nok til at vide, at de ikke kører for en 6.- eller 9.-plads i Frankrig til sommer. Så Jakob skal, inden det går løs i juli, bevise, at han er værd at satse på som kaptajn i verdens største cykelløb.
Danmarks bedste cykelrytter, som jeg stadig synes, Fuglsang er, er jo vellidt og dygtig. Og jeg har stor respekt for hans karriere hidtil. Men måske kan den stråle endnu mere.
Jeg ved jo ikke, om han har prøvet det, men det virker til, at han kan presse sig selv endnu mere og dermed vise over for holdet, at han kan være ond over for sig selv.
Vinokourov belønner en ekstra indsats og vilje hos sine ryttere. Han kan se, om rytterne er der og er villige til at yde det ekstreme. Og det skal Jakob Fuglsang udnytte under Paris-Nice, for ellers kan kaptajnrollen under Touren være i fare.
Vinokourov vil nemlig, hvis han kan se, at Jakob Fuglsang er der og er villig til at yde det ekstra, være indstillet på at bakke danskeren 100 procent op. Med det mener jeg, at alle på og omkring holdet, altså ryttere, mekanikere og sportsdirektørerne får at vide, at Jakob Fuglsang er manden, alle skal give alt for under løbene.
Ikke mindst til sommerens Tour de France. Det vil i sidste ende få Fuglsang til at føle et ekstra pres, fordi alle pludselig er der 100 procent for ham.
En ekstraordinær vilje og indsats i Paris-Nice vil med andre ord være som en boomerang, der rammer Fuglsang og får ham til at give sig selv endnu mere, når det spidser til i diverse løb. Nogle gange, når de store ryttere med et supporterende hold i ryggen rammer et bjerg - så løfter de sig.
De tænker, "nu skal jeg vise dem" over for holdet, som de ved, har ofret alt for, at de har kunnet komme i en situation, hvor muligheden for den ultimative triumf er opstået. De vil simpelt hen vise holdet, at hjælpen har været det hele værd.
Det er nu, han har alderen til at triumfere. Så det er nu, mekanismerne på og omkring ham skal drejes den sidste smule, så han lige får det sidste niveau, så han kan levere på allerhøjeste niveau i Tour de France og være en mulig vinder i Paris-Nice ved at æde sig selv endnu mere, udstikke ordrer i rollen som chef og ikke bare være tilfreds med den gode indsats.
Jeg håber og tror, der er muligheder for at gøre det endnu bedre end den gode solide indsats, Fuglsang altid leverer. Derfor skal han sætte sig selv endnu mere i scene som leder.
Mod og møgvejr er nøgleord i Paris-Nice
Det helt store problem for Jakob Fuglsang er hans afslutning, altså den afsluttende spurt. Han kommer aldrig til at vinde ti cykelløb på et år, det skal vi huske. Og min opfattelse af potentialet er, at han nok aldrig kommer til at vinde Tour de France. Men han har nogle våben og kompetencer, som kan udnyttes bedre og i sidste ende være med til at give ham dem samlede sejr i Paris-Nice.
Det kan trods alle Jakobs forcer blive svært, hvor stærke ryttere som Alberto Contador, Richie Porte og Ilnur Zakarin er mine umiddelbare favoritter til den samlede sejr.
Det er et løb, hvor det er svært at improvisere i, fordi der midt i løbet ligger en svær 14,5 km enkeltstart med mål på en kategori 2-stigning, Mont Brouilly, samt en 7. etape med Col de la Couillole, kategori 1-stigning, med mål på toppen.
Det handler ikke bare om at være en god cykelrytter. Det handler især om at være en god cykelrytter under de rette vejrforhold.
Han skal være der i positionskampene, han skal være der i sidevinden og så videre. Han skal udover dårligt vejr også håbe på, at favoritterne lider små eller større tidstab, og derefter skal han køre sit livs bedste enkeltstart på 4. etape.
Mod er også en vigtig faktor i kampen om den samlede sejr. Jakob Fuglsang er 31 år, og han har allerede haft en flot karriere. Kan vi håbe på mere? Ja, hvis han viser det mod, vi i glimt så sidste år. Troen på sejr til OL i Rio var der, og han skabte selv situationen i finalen. Han vandt en flot sølvmedalje.
Måske var det ikke lykkedes, men men men.
I Paris-Nice skal Jakob turde tage kampen op med Richie Porte og Alberto Contador på den svære kategori 1-stigning, Col de la Couillole. Han skal turde satse, måske komme favoritterne i forkøbet lidt tidligt på stigningen.
Alt dette er det teori, og ethvert cykelløb har sin egen historie. Der kan ikke skrives en drejebog. Men vi har jo lov at håbe. Og så tror jeg faktisk, at der er mere i Fuglsang. Jeg har en fornemmelse af, at han ikke har nået sit fulde potentiale.