Team Sky har lidt et trovĂŠrdighedsstyrt fra tinderne

16x9
David Brailsford er en af de centrale personer i Team Sky's trovĂŠrdighedsmĂŠssige nedtur. Foto: FABRICE COFFRINI / Scanpix Denmark

KLUMME: Facaden krakelerer pÄ Team Sky, og TV 2 SPORTs cykelekspert Brian Nygaard ser nÊrmere pÄ holdet, der fortsat er i frit fald.

Siden sidste efterÄr har ledelsen af Team Sky vÊret under konstant beskydning fra bÄde medier og politisk side i Storbritannien. Historien har vÊret en af de mest markante ovenpÄ en lang ÄrrÊkke, hvor holdet og det britiske cykelforbund har vÊret indbegrebet af professionalisme og resultatorienteret elitesport. Nu viser der sig alvorlige ridser i lakken, og verdens rigeste cykelhold er gÄet fra at have domineret Tour til de France til at krybe i defensiven og stÄr nu foran en offentlig overlevelseskamp, der bliver afgÞrende for dets fremtid.

Sagen, der har kastet lys pĂ„ forskellige, konkrete sager, involverer bĂ„de Bradley Wiggins, holdlĂŠgen og bossen David Brailsford. Hovedanken er, at de ikke har givet tilstrĂŠkkelig forklaring pĂ„ transporten af forskellige lĂŠgemidler til Wiggens og en – ifĂžlge flere eksperter – overdreven brug af recepter for midler, der kan virke prĂŠstationsfremmende. Banaliteter, siger nogen, men kritikerne har fĂ„et en luns og de ser ikke ud til at give slip lige forelĂžbig.

NĂ„r man har bygget en organisation og et sportsligt imperium op pĂ„ nogle principper, der er sĂ„ professionelle, sĂ„ gennemkontrollerede om at vĂŠre renere end ren, sĂ„ bliver den mindste plet – hvor lille den end mĂ„tte vĂŠre – til en katastrofe.

Da Sky entrerede pĂ„ scenen for over syv Ă„r siden, markerede de en ny stil i professionel cykelsport. Andre storhold fĂžr dem havde bygget sig op pĂ„ ideen om en strĂžmlinet, hierarkisk organisation – hold som ONCE, Mapei og T-Mobile. Men briterne ville tage tingene et skridt videre. Ledelsen kom fra en suverĂŠn og ekstremt vindende banesucces i VM- og OL-regi, og nu skulle den filosofi benhĂ„rdt overfĂžres til landevejen. Efter et par Ă„rs tillĂžb begyndte det at gĂ„ godt. Rigtig godt endda. Bradley Wiggins vandt Tour de France og OL-guld i London, og herefter tog Chris Froome over og satte sig tungt pĂ„ tronen i Frankrig. Holdet ivĂŠrksatte en meget specifik indkĂžbsstrategi, der kunne eksekvere Grand Tour-sejre pĂ„ samlebĂ„nd, hvis alt gik efter den forkromede plan.

Team Sky blev aldrig populĂŠrt i den bredere del af pressen, men gik specifikt efter en strategi, hvor de kunne kommunikere direkte med fans og tilskuere via sociale medier, og skulle der deles yderligere ud af adgangen, forgik det ofte via navnesponsorens egne tv kanaler. Eneste markante undtagelse var, da holdet inviterede manden, der bragte Lance Armstrong ned, David Walsh fra The Times, til at campere pĂ„ holdets inderste linjer under Tour de France. Hans konklusion var klar: holdet var efter hans overbevisning rent, arbejdede langt mere professionelt end de andre, og sĂ„ var Chris Froome i Ăžvrigt en rigtigt flink mand. Mission accomplished i det store, komplicerede spil om trovĂŠrdighed i professionel cykelsport. MĂ„ske mere for holdet end for Walsh, men det er en anden historie.

HĂžjt at flyve...

Kontrol, kontrol, kontrol virkede som et tydeligt mantra pĂ„ hovedkvarteret i Manchester, og den lidt overprofessionelle tilgang skabte mange kritikere pĂ„ sidelinjen. NĂ„r man vinder, bliver man betvivlet. NĂ„r man vinder meget, bliver man underlagt en tonstung skepsis pĂ„ grund af cykelsportens mange skeletter fra fortiden. De reaktioner imĂždekom holdet med en sĂ„kaldt zero tolerance-politik, der efter planen skulle udrense rytter- og stabslisten for folk, hvis trovĂŠrdighed pĂ„ nogen som helst mĂ„de skulle kunne beklikkes. Nogle gik selv, andre blev bedt om at gĂ„ i den proces, hvis formĂ„l var at understrege, at alt kĂžrte efter et nyt renhedsprincip i sporten, og ingen skulle kunne anfĂŠgte holdets integritet pĂ„ det moralske plan. Man havde gjort op med fortiden og varslede en ny tid for cykelsporten. Man gik forrest, hed det sig.

Nogle gnider sig i hÊnderne over, at holdet, der har trynet de andre sportsligt og Þkonomisk fÄr en offentlig lussing efter at have proklameret sig som baner-fÞrere for en ny stil.

Brian Nygaard

Man kan anlÊgge et perspektiv pÄ hele historien om Skys strategi og for sÄ vidt fint holde fast i, at de har gjort tingene og taget deres beslutninger med de bedste intentioner for Þje, men nÄr der sÄ opstÄr den mindst revne, sÄ gÄr det galt. Helt galt.

NĂ„r man har bygget en organisation og et sportsligt imperium op pĂ„ nogle principper, der er sĂ„ professionelle, sĂ„ gennemkontrollerede om at vĂŠre renere end ren, sĂ„ bliver den mindste plet – hvor lille den end mĂ„tte vĂŠre – til en katastrofe. Og hvis man dertil lĂŠgger en hĂ„ndtering, som i allerbedste fald kan kaldes klodset, sĂ„ falder korthuset med et meget tydeligt klask sammen pĂ„ de glatte gulve. NĂ„r man er kontrolfreak, og alting ramler, sĂ„ ser det dumt ud. Og det har det gjort for Team Sky i den engelske offentlighed nu. De er nu i gang med en kamp for at redde, hvad reddes kan rent trovĂŠrdighedsmĂŠssigt, og de har lidt store nederlag til den kritiske presse, de fĂžr har kunnet afmontere med argumenter om procedurer, principper og filosofier. Nu er de i stedet blevet konfronteret med konkrete pinligheder om sjusk og selvmodsigelser, der ligger langt fra de selvproklamerede standarder for professionalisme.

Sagen er i fuld gang i det politiske system, og snart venter der en rapport fra de engelske anti-dopingmyndigheder, der kan blive altafgĂžrende for holdets ledelse. Fra politisk side er de under et enormt pres, og selvom rytterne gĂžr deres bedste – og faktisk gĂžr det rigtigt godt – i kampen for at flytte fokus til resultaterne pĂ„ landevejen, kan det vise at vĂŠre for lidt. Hvis det bliver bevist, at der har vĂŠret bevidst urent trav pĂ„ holdet, tror jeg, ledelsen fĂ„r svĂŠrt ved at overleve. Om det ogsĂ„ gĂŠlder hele holdet, vil udelukkende vĂŠre et spĂžrgsmĂ„l om, hvor meget investeringen kan holde til for James Murdoch, der skriver checken for million-foretagenet.

Jeg tror, at man internt i cykelsporten ser pÄ to forskellige mÄder pÄ Skys trovÊrdighedsmÊssige styrt fra tinderne: Nogle gnider sig i hÊnderne over, at holdet, der har trynet de andre sportsligt og Þkonomisk, fÄr en offentlig lussing efter at have proklameret sig som bannerfÞrere for en ny stil. Andre er bekymrede for sportens generelle trovÊrdighed og evne til at tiltrÊkke sponsorer, nÄr det mest prestigiÞse hold af dem alle bliver trukket gennem mudderet. Tiden vil vise, hvor sagen ender, men den er langtfra overstÄet, og det bliver en svÊr balancegang for holdet at holde det altafgÞrende fokus frem mod Ärets stÞrste opgaver, hvis der bliver rokket endnu mere ved det i forvejen slingrende stillads.