VM-arrangører afskaffer kyssepiger: - Det er lidt patetisk

Årets verdensmester får ikke et sejrskys, når han står på podiet i Bergen til september. Traditionen er patetisk, siger formanden for VM.

I januar meldte det norske cykelforbund ud, at det skulle være slut podiepiger i nationale løb.

Verdens bedste ryttere kommer til Norge i september, hvor verdensmesteren skal findes. Da afskaffelsen af podiepiger kun var indført i nationale løb, ville der stadig skulle bruges 'kyssepiger', når VM-cirkusset kom til Bergen.

Men det fortæller cykelpræsident og formand for VM, Harald Tiedeman, at de godt kan skyde en hvid pil efter.

- Det er lidt patetisk. Jeg synes, at det er pinligt, at kvinder bare skal stå der for at kaste glans over det, siger Harald Tiedemann Hansen til Adressa.no.

- Vi har ikke den samme tradition for etapeløb, som de har nede syd på. Vi finder vores egen måde at gøre det på. 

Mange damer har fået en karriere efter at have fået muligheden som podiumsdamer og blive set på TV.

Kurt Asle Arvesen, tidligere norsk cykelrytter

I stedet for podiepiger bliver det unge, norske cykelryttere, som kommer til at bære medaljer ind på podiet. Det er den tidligere norske cykelrytter Kurt Asle Arvesen ikke helt forstående overfor.

- Jeg synes, at debatten er helt fjern. Mange af pigerne har fået en karriere efter at have fået muligheden som podiumspiger og blive set på TV.

- Mange af dem gør kæmpe karriere uden for sporten, og flere af dem lever at det, siger Kurt Asle Arvesen

Dermed træder det norske cykelforbund og VM-arrangørerne i fodsporene på det australske løb, Tour Down Under, som offentliggjorde i starten af december sidste år, at de ville fjerne podiepigerne fra løbet.

Australiernes holdning var, at piger, der kom ud for at se cykelløb, skulle se op til nogle, der var specialiseret i et job, så de kunne blive inspireret til eksempelvis selv at blive cykelrytter. I stedet for at se op til en, der kun stod der for at ’se godt ud’.

Den opfattelse deler medlem af idrætsbyrådet i Bergen, hvor VM afholdes.

- Det er positivt, at cykel-VM forstår, hvilken signalværdi gennemførelsen af arrangementet har, og at man vil modvirke stereotyper og gammeldags opfattelser af køn og kvinder som pyntegenstande under cykelmesterskaber, siger han ifølge Adressa.no.

Landevejsløbet begynder den 17. september i Bergen.