KLUMME: Valgren imponerede, mens Sagan floppede: Det lærte vi af forårsklassikerne

16x9
Peter Sagan får en tår vand under årets Paris-Roubaix. Foto: PHILIPPE LOPEZ / Scanpix Denmark

1. Alder er ingen hindring

Både Philippe Gilbert og Alejandro Valverde har vist os, at rutine og råstyrke vinder klassikere. Begge er oppe i 30’erne og ligner på ingen måde ryttere, der er på vej ind i en resultatmæssig tørke sidst i karrieren.

Alejandro Valverde.
Alejandro Valverde. Foto: PHILIPPE LOPEZ / Scanpix Denmark

Der er mange unge ryttere, der banker på og bejler til klassiker-tronen, men de modne ryttere er slet ikke færdige med at dominere. Selvom Boonen takkede af, og vil blive savnet, er der stadig mange af de gamle helte tilbage, og de har ikke tænkt sig slutte af på halvt blus.

2. Initiativ betaler sig

Hvis de store etapeløb bliver beskyldt for kedeligt og passivt cykelløb, har klassikerne over en bred front vist sig at være det modsatte. Tidlige angreb har været med til både at ryste feltet og sætte forskellige hold skakmat. Vi er blevet grundigt underholdt i klassikerne fordi rytterne tør tage chancer.

3. Van Avermaet er et brostensfænomen

Hvis Greg van Avermaet ikke var styrtet, og dermed reelt set var ude af kampen om sejren i Flandern Rundt, var hans andenplads der den eneste minimale skønhedsfejl i en ellers overdådig perfekt brostenskampagne.

Hans forår vil gå over i historien som et af de mest imponerende nogensinde. Hans instinkt i de store løb er i særklasse, og han formår som få at gøre arbejdet færdigt. Greg van Avermaet laver ingen synlige fejl, og hans selvtillid er tårnhøj.

Greg van Avermaet
Greg van Avermaet Foto: BERNARD PAPON / Scanpix Denmark

Sejren i Roubaix kom efter et hårdt løb, hvor han langtfra var heldig på de sværeste tidspunkter. Da han langt om længe var tilbage i favoritgruppen var han fysisk og taktisk på sit helt eget niveau. Spurten, der vandt ham Paris-Roubaix på den berømte velodrom, var intet mindre end mesterlig.

4. Rute-ændringer er værd at diskutere

Muren i Geraardsbergen er tilbage, og selvom den ligger langt fra mål fik lige netop den stigning en kæmpe indflydelse på finalen. Tak for det. Der kom faktisk et bedre og mere uforudsigeligt løb ud af den nye afslutning i Amstel. Og måske skulle ASO overveje at finde en anden afslutning i Liege, når kontrakten med forstaden Ans udløber til næste år.

Amstel Gold Race
Amstel Gold Race Foto: BAS CZERWINSKI / Scanpix Denmark

Der er argumenter både for og imod, men man kan godt justere på forskellige dele af ruten til en klassiker uden at udvande dens særstatus og historiske værdi. Lombardiet Rundt er blevet ændret jævnligt uden det har devalueret løbet. Hvis man går længere tilbage i historien, er der stort set ingen af løbene, der har været kørt efter den nøjagtigt samme skabelon hver gang. Rytterne skaber løbene.

5. Imponerende brostensdebut for Valgren

Michael Valgren har tilføjet et helt nyt kapitel til sit i forvejen imponerende repertoire. Han har virkelig vist sig at være fremtidens mand på brostenene. Han betalte muligvis for det i Amstel efter også at have kørt Baskerlandet Rundt, men hans resultater i GP Harelbeke og Flandern Rundt er virkelig imponerende i sig selv.

Michael Valgren.
Michael Valgren. Foto: . / .

Vi skal ikke glemme, at erfaring i den grad tæller, så han har stadig rigtigt meget plads til forbedring af den del. Hvis han går all-in på den første halvdel af klassikerne kan han blive den næste danske rytter på podiet. Det må foreløbigt siges at være et luksusproblem, at han også er god i Ardennerne.

6. Sagan er uforløst

Peter Sagan er en game-changer i stort alle typer løb, han stiller op i. Han har været overdådigt kørende af og til, men han har ikke fået det store resultat ud af det. Måske har hans hold ikke været stærkt nok, og måske er han en markeret mand, som får lov at gøre alt arbejdet selv, når han angriber.

Peter Sagan havde en hård dag i sadlen under Paris-Roubaix, hvor blandt andet to punkteringer kom i vejen for en topplacering.
Peter Sagan havde en hård dag i sadlen under Paris-Roubaix, hvor blandt andet to punkteringer kom i vejen for en topplacering. Foto: BERNARD PAPON / Scanpix Denmark

Det er alt sammen ting, han formentlig selv er klar over, men Bora-Hansgrohe har ikke haft et godkendt forår. Det følger ingen gratis undskyldninger med, når man har verdens bedste rytter på kontrakt. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis Sagan stiller til start i Touren med en brændende ambition om at tage en kæmpe revanche. Mindre kan faktisk heller ikke helt gøre det.

7. Sky leverer konstant selvom de har rigeligt andet at tænke på

Med en truende sag hængende i luften som en mere eller mindre konstant stress-faktor i pressen, har Team Sky haft nok at se til. Men ledelsen fortjener en respekt for at lykkes med deres forårskampagne. Rytterne har ikke synligt lidt under at holdet er under voldsom beskydning. Når det er gået bedst, har resultaterne overdøvet, hvad der ellers har været af støj og forstyrrende elementer. Det er en svær øvelse, men Team Sky er sportsligt, hvor de skal være.

8. Flere hold er under pres for at levere resultater nu

Mange hold har været totalt fraværende i klassikerne, og det til trods for, at de på papiret burde kunne levere mindst et stort resultat. Der er kun få chancer, og der er naturligt nok kun tre pladser på podiet, men nogen må sidde tilbage med en følelse af, at de har fået for lidt ud af det. Lotto-Jumbo, Lotto-Soudal, Bora-Hansgrohe, Trek Factory Racing, Katusha-Alpecin og Team Sunweb kan ikke holde evaluering og drikke champagne samtidig.

9. Kæmpe respekt for Fuglsang i Liege-Bastogne-Liege

Michele Scarponis tragiske dødsfald kommer til at tage lang tid at bearbejde for familie og venner. For nogen bliver det måske aldrig helt det samme at komme på arbejde eller at få en hverdag igen. Alle bearbejder sorg på forskellige måder, og ingen kan forlange, at nogen skal køre en stor klassiker dagen efter en holdkammerat dør.

Michele Scarponi døde den 22. april 2017.
Michele Scarponi døde den 22. april 2017. Foto: LUK BENIES / Scanpix Denmark

Hele sporten var i sorg og Astana-rytterne var virkelig mærkede, da de stod ved starten søndag morgen. Jakob Fuglsang kører en virkelig fin 15. plads hjem i et af verdens hårdeste løb på en dag, hvor ingen ville kunne klandre ham for at have hovedet alle mulige andre steder. I stedet fandt han motivation til at kæmpe for et resultat og på den måde ære en afdød kammerat. Rent menneskeligt rækker den præstation langt længere et det resultat, der står på papiret.