Cykling

Lytterspørgsmål - En ny SMS-dagbog og en advarsel af Team Sky

I TV 2 SPORTs cykelpodcast kan du hver uge blive klogere på spændende emner i cykelsporten.

I denne uges cykelpodcast besvarer Brian Nygaard og Rasmus Staghøj en stor bunke lytterspørgsmål, som er blevet sendt ind i forbindelse med en konkurrence, som vi har afholdt på TV 2 Cyklings Facebookside, hvor der har været stillet et eksemplar af det nye Tour de France-magasin på højkant.

Panelet kommer vidt omkring i besvarelserne af lytternes undren. Blandt andet bliver sløret løftet for, hvilke cykelryttere de selv minder om, når de er ude på træningsture, og så kommer det også frem, hvem Rasmus Staghøj skal lave årets SMS-dagbog med til Tour de France, nu hvor Chris Anker Sørensen ikke længere selv er at finde i feltet.

TV 2 Cykling

TV 2's cykelpodcast vender igennem cykelsæsonen stort og småt fra de største cykelløb sporten har at byde på. Lyt med når altid vidende ekspertpaneler debatterer og leverer skarpe analyser om emner på og uden for landevejene.

Find cykelpodcasten i din podcast-app eller via Soundcloud.

Og så må Brian Nygaard indrømme, at han engang har fået en advarsel af Team Sky for sin påklædning, da han arbejdede på det britiske storhold.

Panel: Cykelekspert Brian Nygaard & kommentator Rasmus Staghøj

Vært: Mass Lisby

(Episoden er optaget den 9. juni)