Tour de France

3. etape - Verviers / Longwy | Tour de France 2017

På 3. etape af Tour de France 2017 møder rytterne de første stigninger fra Verviers i Belgien til Longwy i Frankrig.

  • Etapetype: Kuperet
  • Længde: 212,5 kilometer
  • Favoritter: Peter Sagan, Michael Matthews, Philippe Gilbert
  • Starttidspunkt: 12:25

Eksperterne vurderer dagens etape:

Brian Nygaard: Væsentlig sværere etape end den til Liègè. Der bliver måske lidt mere kamp for at ramme udbruddet, for der er bjergpoint og en indlagt sprint undervejs. Vi skal igennem en lille del af Liègè-Bastogne-Liègè-ruten, og det er angrebsterræn, mange af rytterne kender rigtigt godt. Samtidig er der en del "skjulte" højdemeter undervejs, da det går lidt op og ned det meste af dagen. Afslutningen er væsenlig sværere end 2. etape, og den lille rampe til sidst vil helt sikkert gøre, at klassementsrytterne vil holde sig til for ikke at tabe unødig tid, hvis der kommer huller i feltet på opløbet. Det ligner en afslutning, der er skræddersyet til Peter Sagan og Michael Matthews, der begge burde have en fordel frem for de mere rene sprintertyper.

Fränk Schleck: Tredje etape bliver en af de smukkeste, for de kommer gennem Luxembourg. De slutter i Longwy, hvor det bliver en afslutning for 'puncheurs'. Det går opad i en til halvanden kilometer. Jeg ser folk som Gilbert og Sagan og Van Avermaet. De vil gå efter den etape.

TV 2 SPORT har besøgt Andy og Fränk Schleck i Luxembourg forud for Touren. De analyserer alle etaperne. Video: Jasper Stadum

Andy Schleck: Det kan blive en dag for et udbrud – ikke at det kommer til at holde hjem. Jeg har fidus til Gilbert. Han er født tæt på grænsen. Det er nærmest hans træningsrute, og når han er fra Belgien har han en slags hjemmefordel.

Cykelløb i jernindustriens skygge

Feltet bevæger sig ind i Frankrig igen, og skal køre i et område, der tidligere har været et centralt stridspunkt i Europa. Området er især kendetegnet ved at være hjertet af jernindustrien i Frankrig, og det er netop de minder, der kommer frem i hovedet på TV 2 SPORTs kommentator Jørgen Leth, når han skal beskrive stedet, hvor dagens etape køres.

Hør Jørgen Leth fortælle

Dagens vejr