Tour de France

Kunne du heller ikke se det? Sådan afgjorde dommerne etapevinderen

Mange havde svært ved at se, at det var Marcel Kittel, som tog sejren over Boasson Hagen på gårsdagens etape i Tour de France. Dommerne er dog sikre.

Marcel Kittel sluttede bare fem millimeter foran Edvald Boasson Hagen på fredagens flade etape i Tour de France.

Afgørelsen var så tæt, at tyskeren dog ikke blev udpeget som etapevinder lige med det samme. Dommerne skulle se optagelserne igennem, og selvom man ikke umiddelbart kunne se det på de billeder, som ASO offentliggjorde, var de alligevel sikre - Quick-Step-rytteren havde vundet.

Det er en af de tætteste afgørelser i Tourens historie, da hullet svarer til 0,0003 sekund. Men hvordan kunne Tour-dommerne være så sikre, når rytterne kom med en fart på 70 kilometer i timen?

Det forklarer måldommer Severine Jamain til NBC Sport ifølge Velonews, der beskriver afgørelsen som den tætteste, hun har set i sin 10 år lange karriere.

Dommerne bruger et kamera, som er placeret på målstregen, der kan tage 10.000 billeder i sekundet. Derfor kan de med stor sikkerhed udpege vinderen, selvom forskellen er for lille til, at øjet umiddelbart kan se det.

I stedet for at tage billeder, som er mange pixels store og bruge udløser med digital sensor, er kameraet på målstregen et slit kamera. Det kan også beskrives som en scanner, som for eksempel kan findes i printere i flere danske hjem.

Man kan forestille sig, at kameraet kører over målstregen og scanner de ryttere, som kommer over. Kameraet kan tage så mange billeder i sekundet, da der ikke er nogen udløser, og billedet kun er på en pixel.

Da der ikke er nogen udløser, betyder det, at der ikke er noget, som kameraet ikke får med. Kameraet er hele tiden 'åbent', så det hele kommer ind. Det er godt, når du har ryttere, som kommer over stregen med en forskel på 0,0003 sekunder imellem hinanden.

Severine Jamain understreger dog, at Tissot, som står for tidstagningen, og ASO har folk omkring målstregen, som tager den afgørende og endelige beslutning. Derfor er det stadig en beslutning taget af mennesker, selvom der er meget teknologi inde over.

Tidligere tætte afgørelser i Tour de France

  1. Marcel Kittel vs. Bryan Coquard - 2016

    Den længste etape i sidste års udgave af Tour de France skulle aføgres i en massespurt. Her var det Marcel Kittel og Bryan Coquard, som var med længst fremme. Kittel vandt foran franskmanden med to tusindedele af et sekund. Det svarede til 2,8 centimenter på etapen på 237,5 kilometer.

  2. Mark Cavendish vs. André Greipel - 2016

    Dagen inden den førnævnte etape var der ligeledes en spurt, som skulle afgøres efter målfoto. Denne gang var det imidlertid en afgørelse i mellem Mark Cavendish, som var i den grønne pointtrøje, og André Greipel. Selvom det var Greipel, som rakte armene over hovedet efter målstregen, var det Cavendish, der fik tildelt etapesejren af kommisærerne.

  3. Pieter Weening vs. Andreas Klöden - 2005

    I 2005 var Robabanks Pieter Wenning og Telekoms Andreas Klöden kommet i udbrud. De to bjergstærke ryttere skulle afgøre sejren i mellem sig i en spurt, men her blev målfoto igen nødvendigt. Det blev Weening, som blev kåret til sejrsherre foran Klöden.

  4. Antonin Magne vs. André Leducq - 1938

    I 1938 kørte André Leducq og Antonin Magne deres sidste Tour de France. De to ryttere angreb på sidste etape og kom sammen frem til Parc des Princes, hvor de passerede stregen på samme tid, side om side.

    Kommisærerne erklærede dem for 'ex aequo', altså dem begge som vindere. Fire år senere var afgørelsen ligeledes så tæt i mellem Georges Speicher og René Le Grevès, at det blev nævnt som en uafgjort. Men det var først i 1955 af målfotoet blev indført.