Favoritternes klassement: Fuglsang tæt på podiet
Her kan du få overblikket over, hvordan favoritterne ligger i forhold til hinanden efter niende etape.
Jakob Fuglsang tog søndag et solidt spring i forhold til at nå sin ambition om en top fem-placering i Tour de France.
På den sidste del af etapen viste han sig som en af de stærkeste ryttere. Det blev belønnet med et hop på 10 pladser i klassementet. Både han og holdkammeraten Fabio Aru er nu blandt de fem bedste i løbet.
Mens Fuglsang vil tænke positivt tilbage på etapen, er der mange, der vil huske det som det modsatte.
Store navne som Nairo Quintana og Alberto Contador tog blandt andet et dyk i klassementet.
Desuden udgik Geraint Thomas og Richie Porte, som inden niende etape lå henholdsvis nummer to og fem i klassementet. Begge udgik med et brækket kraveben.
Favoritternes klassement:
1. Chris Froome
2. Fabio Aru + 0.18"
3. Romain Bardet + 0.51"
4. Rigoberto Uran + 0.55"
5. Jakob Fuglsang + 1.37"
6. Daniel Martin + 1.44"
7. Simon Yates + 2.02"
8. Nairo Quintana + 2,13"
10. George Bennett + 3.53"
11. Louis Meintjes + 5.00"
12. Alberto Contador + 5.15"
18. Emanuel Buchmann + 8.46"