Tour de France

Stor avis vurderer Fuglsang: Han er efter Froome og Aru

Jakob Fuglsang får store roser med på vejen i franske l'Equipe. PHILIPPE LOPEZ / Scanpix Denmark

L'Equipe roser Jakob Fuglsang efter den første uge i Tour de France, men skriver, at Astana skulle have udnyttet Aru-Fuglsang-samarbejdet bedre.

Første uge af Tour de France er slut, og vi har fået de intense og hektiske etaper, som vi havde håbet på.

I klassementet er det Chris Froome, som er øverst, men intet er afgjort endnu. Fabio Aru er kun 18 sekunder efter, imens danske Jakob Fuglsang er nummer fem, 1'37 minutter efter.

Den franske avis l'Equipe har vurderet alle klassementsrytterne efter den førte uge, og her har de blandt andet haft fokus på netop Fuglsang, Aru og Froome.

Avisen skriver blandt andet, at danskeren viste stor kørsel i går, hvor han tog ansvaret på sine skuldre. De beskriver, at den dobbelte kaptajnrolle kan blive en fordel, men den kan så sandelig også blive en ulempe.

De har vurderet dem i fem kategorier, som er det mentale, det fysiske, erfaring, stabiliteten og holdet omkring dem.

Jakob Fuglsang har kørt en solid første uge, mener l'Equipe.

Jakob Fuglsang

  • ​Fysik - 4/5
  • Mental - 4/5
  • Erfaring - 2/5
  • Stabilitet - 3/5
  • Hold - 3/5

Gennemsnit: 3,2

Danskeren får rosende ord med på vejen fra den franske avis, men situationen på holdet kan blive en ulempe for dem. Derudover Fuglsang ikke mange topplacering fra store etapeløb, og det mangler han.

- Det ser ud til, at Fuglsang har bygget videre på sin fremdrift fra Dauphiné. Både Aru og Fuglsang forsøgte at angribe Froome, og det viser, at han er godt kørende, skriver l'Equipe.

- Vi har ikke fået noget endeligt svar på, hvem kaptajnen er. De kan bruge det til et angreb, men det kan også blive en ulempe, hvis de ikke udnytter det. Fuglsang har ikke så meget erfaring fra den absolutte top af klassementet, og det kan koste ham i sidste ende.

Chris Froome har været sublim i den første uge, mener l'Equipe.

Chris Froome

  • Fysik - 5/5
  • Mental - 4/5
  • Erfaring - 5/5
  • Stabilitet - 3/5
  • Hold - 5/5

Gennemsnit: 4,4

Chris Froome er den suveræne førsteplads i klassementet, men også i avisen. Der roses hans store evne til at bevare kontrollen.

- Chris Froome har bevist, at der ikke var noget i den tvivl, som der var om britens form efter Critérium du Dauphiné. Han viste lidt tegn på nervøsitet i går, men fik alligevel kontrol over det, skriver l'Equipe.

- Det er det, der adskiller Tour-vindere fra de resterende ryttere. De formår at forholde sig roligt i selv meget stressede situationer. Han har stor erfaring i klassementet, og han udstråler kontrol. Han mistede en stærk hjælper i Geraint Thomas, men han har stadig to luksushjælperyttere i Mikel Landa og Mikel Nieve.

Fabio Aru har været den næstbedste klassementsrytter i første uge, mener den franske avis.

Fabio Aru

  • Fysik - 4/5
  • Mental - 5/5
  • Erfaring - 4/5
  • Stabilitet - 4/5
  • Hold - 3/5

Gennemsnit: 4,0

Fabio Aru er kommet med noget friskt til løbet, men samarbejdet på Astana kan ende med at blive et problem.

- Han har glemt de problemer, som han bøvlede med inden Giroen. Han er vendt tilbage til det store niveau, som gør, at han blandt andet kunne vinde på La Planche des Belles Filles, skriver l'Equipe.

- Han viste i sidste uge, at han kan komme med afgørende angreb, hvor han ryster op den konservative kørsel. Vi forventede dog lidt mere af Astana-holdet, og at de formåede at udnytte deres to kaptajner.

Foruden Jakob Fuglsang, Chris Froome og Fabio Aru har den franske avis også vurderet Romain Bardet, Nairo Quintana og Alberto Contador her. 

Du kan få det fulde overblik her, men overblikket er kun for abonnenter.