Riis måtte sulte sig selv: Der er en magisk grænse for bjergryttere
Hvis du er under den magiske grænse, fortæller Bjarne Riis, at du kan være med i blandt de bedste.
Vægten betyder alt for en cykelrytter, der har ambitioner om at gøre det godt i bjergene og i klassementet.
En lav vægt har så stor en indflydelse, at rytterne kan være nødt til at droppe maden for at ramme det rigtige antal kilo.
- Der er aboslut ryttere, som måtte sulte sig selv for at være kampdygtige i professionel cykelsport. Der er nogle, som har nemt ved at være nede i vægt, siger Bjarne Riis.
- Det er alfa og omega for et cykelrytter, at du er nede i vægt. Det går så stærkt i det professionelle felt, at hvis du ikke er trimmet, så kører de andre bare for stærkt - længere er den ikke. Nu har de valgt den her sport, og den er brutal. Den kræver, at du tænker på din vægt og ikke bare spiser hvad som helt.
Har du nogensinde måtte sulte dig selv for at ramme det rette niveau vægtmæssigt?
- Det er garanteret. Nu har jeg så tit haft den filosofi, at hvis jeg ville spise noget, så måtte jeg træne lidt ekstra. Det er must, at man i perioder skal give den en ekstra skalle.
Bjarne Riis fortæller, at der er en magisk grænse på omkring 68 kilo. Hvis du vejer mere end 68, har du svært ved at være med i blandt de forreste. Hvis du er under, kan du skrue op for forhåbningerne.
- Der kan du begynde at være i blandt de bedste bjergryttere op ad. Der er kæmpe forskel på, om man skal bringe sin vægt fremad på en flad vej eller bringe den op ad. Der er kolossal forskel, siger Bjarne Riis.
- Fuglsang er under de 68 kilo, og derfor kunne han være med i blandt de bedste. Han var oppe imod en Quintana på de 59 kilo, og han skal bare ikke slæbe så meget op. Når du kommer over 68 kilo, så bliver det at køre op ad hårdere. Selvfølgelig er der nogle, som stadig kan gøre det, men det er de færreste.
Du kan høre hele afsnittet med Bjarne Riis herunder.