- Nu forstår jeg bedre, hvorfor vi får de der tossede spørgsmål

16x9
Chris Anker Sørensen er for første gang med til Tour de France som ekspertkommentator. Foto: TV 2 SPORT

I år har jeg for første gang set Tour de France fra en anden side. Nemlig som beskuer og ekspert.

Jeg har altid undret mig, når Dennis Ritter sagde: 'ja, de kan ikke lave mål på toppen her, det er der simpelthen ikke plads til.'

Jeg tænkte, at der da bare skal være plads til den vogn, de kommenterer i, et podie, en autocamper til antidoping-kontrol, et toilet til trængende og så en målstreg. Samt parkering til lidt biler, som journalister og kommentatorerne skal op i.

I dag har jeg langt større forståelse for, hvorfor vi nogle gange får de spørgsmål, der til tider kan virke tossede

Nu har jeg så lært 'Zone Technique' at kende. Det er et virvar af kabler, sendevogne og mennesker, der får hele transmissionen til at komme ud på alverdens fjernsyn. Det teknikerhold, der er med hernede, er bestemt ikke bange for at arbejde.

Jeg har tit tænkt, at vi ryttere har en lang og hård dag. Det synes jeg stadigvæk, vi har, men de her farer rundt fra tidlig morgen til sen aften. Jeg kan for stående ikke komme i tanke om noget, de ikke kan fikse med lidt gaffatape.

Nu forstår jeg de tossede spørgsmål

Jeg har virkelig nydt at opleve Touren fra sidelinien. De sidste mange år har jeg ikke anet, hvad der er sket undervejs på mange etaper. Når du selv kører, har du travlt med dig selv og har kun styr på, hvad der sker rundt om dig. Det kan engang imellem også udmønte sig i, at man som rytter over for journalister kan miste tålmodigheden lidt, når man bliver spurgt om noget, man ikke var i nærheden af.

Jeg kan huske sidste år på toppen af Mont Ventoux, hvor jeg blev spurgt: ”Hvordan oplevede du situationen med Froome og Richie?” Altså der, hvor de kørte ind i en motorcykel.

Jeg befandt mig foran dem i løbet under hele etapen og var i forvejen skuffet over min præstation, fordi jeg blev sat tidligt fra udbruddet på sidste stigning, så mit svar startede således:

”Hør lige her, sømand...”

I dag har jeg langt større forståelse for, hvorfor vi nogle gange får de spørgsmål, der til tider kan virke tossede. De journalister, der skal interviewe os ved busserne, skal jo stå klar, når vi kommer. Derfor forlader de Zone Technique, 20 minutter før etapen er slut, og har derfor af gode grund ikke set afslutningen.

Inden jeg tog af sted, stressede jeg lidt over, at jeg stadigvæk er aktiv

Min hverdag her i Touren er også noget anderledes som ekspert, end jeg er vant til.

Normalt er jeg omdrejningspunktet, jeg har folk til at hjælpe mig med det meste, så jeg sparer så mange kræfter som muligt. Som ekspert skal jeg selv bære min egen kuffert op og ned fra værelserne. De gange, vi har boet på hotel uden elevator og på tredje sal, har jeg fortrudt alt det skrammel, jeg har slæbt med.

Jeg skal selv vaske tøj.

Som rytter smed man bare en vaskepose på gangen om aftenen, så kom den ren tilbage næste morgen. Indtil videre har jeg haft to muligheder for tøjvask, hvilket også er grunden til, man skal have så mange kufferter med. Om aftenen er vi som regel færdige ved 19:30-tiden og har typisk to til tre timer i bil til næste hotel, da vi hver dag skal køre frem til den kommende etapes målområde. Derfor er der ikke altid tid til at nyde et kulinarisk godt måltid, nogle gange er det på tankstationer.

Når vi er heldige, kan vi nå frem til hotellet og spise der. Heldigvis får vi rigtig god frokost i Zone Technique. Jeg er jo stadigvæk aktiv cykelrytter, så jeg kan ikke bare spise hvad som helst.

Inden jeg tog af sted, stressede jeg lidt over, at jeg stadigvæk er aktiv. Jeg var i tvivl om, om jeg kunne få trænet det, jeg skulle og ville.

Sådan ser min dag ud

Men med god planlægning fungerer det meget godt. En typisk dag under Touren ser således ud for mig:

Jeg står op imellem 6:30 og 7:00 for at spise morgenmad, inden jeg kører ud 7:30-8:00. Jeg træner frem til senest 45 minutter inden, vi går på, så jeg kan få et bad og lige komme på plads i boksen.

Desuden skal man sætte ti minutter af til at finde vores lejr i Zone Technique, der er som en labyrint. Alle tv-stationer, der sender, har jo en lastbil stående, og de holder meget tæt for at have plads til alle.

Efter kommentering er slut, spiser vi hurtigt frokost og ser så resten af etapen. Efter etapen laver vi diverse live-gennemstillinger på TV 2's forskellige kanaler.

Så fra jeg cykler af sted fra det ene hotel om morgenen, til jeg er på næste hotel om aftenen, går der snildt 16 timer.

Men jeg nyder det virkelig - det er spændende at se Touren fra en anden vinkel.

Det er en fed udfordring at videreformidle den sport, jeg elsker så højt. Jeg nød hviledagen, hvor jeg kunne cykle en lang tur, hvile stemmebåndet og lade batterierne op igen. Når det så er sagt, glæder jeg mig nu til at skulle kommentere de sidste etaper af dette års Tour.